23948sdkhjf

Japansk high-tech-firma indgår unik samarbejdsaftale med Odense

Fuji Machines nyudviklede velfærdsteknologiske robot, "Support Robot", skal testes af patienter og plejepersonale i Odense Kommune.
Det japanske hightech-firma har længe ledt efter det helt rigtige sted at teste robotten, og efter dialog med Invest in Denmark (Tokyo) og Odense Velfærds Konsortium faldt valget på H.C. Andersens eventyrby.

Den tre-årige samarbejdsaftale omfatter bl.a. et forløb, hvor Odenses sundhedsvæsen danner ramme om en indledende brugertest af "Support Robot".

Robotten er et hjælpemiddel til ældre og handicappede, der har brug for støtte til at rejse sig og stå og gå. Robotten skal sikre brugeren større mobilitet, og samtidig reducerer den fysisk belastning hos plejepersonalet.

"Odense er det helt rigtige sted at teste vores "Support Robot". Vi har selvfølgelig undersøgt testmiljøet i Odense, og vi er overbeviste om, at det lever op til alle vores behov. Her er der høj ekspertise inden for robot- og velfærdsteknologi, og vi ser frem til samarbejdet og til den faglige sparring omkring den videre udvikling af robotten", siger Hr. Nobuyuki Soga, administrerende direktør i Fuji Machine.

Testen af "Support Robot" finder sted i disse dage på OUH og Kragsbjergløkke Plejehjem i Odense, og patienter og plejepersonale giver direkte feedback til Fuji Machine om robottens brugervenlighed.

Samarbejdet med Fuji Machine omfatter desuden, at Odense og Fuji Machine optræder sammen på HCR-messen (Home, Care & Rehabilitation) i Tokyo til oktober - Asiens største velfærdsteknologi-messe. Her skal det unikke samarbejde mellem Fyn og Japan præsenteres og "Support Robot" fremvises.

Som en del af aftalen har Fuji Machine også tilkendegivet, at de ønsker at etablere en lokalafdeling i Odense Kommune i løbet af de næste to år. Dette kunne f.eks. være en europæisk forsknings- og udviklingsenhed eller et nordisk salgs- og servicekontor.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.315