Brugervenlighed i centrum
I denne uge gik et nyt og samlet Virk i luften.
Det nye Virk er et samlet erhvervsunivers, hvor virksomhederne finder Virk Indberet, der giver hurtig adgang til alle indberetningsløsninger blandt andet NemRefusion og Fakturablanketten, Virk Startvækst, der samler en lang række informationer og værktøjer til virksomheder og iværksættere, som enten skal starte virksomhed eller som skal ind i solide vækstforløb, samt Virk Startvækst, der bl.a. giver mulighed for at stille spørgsmål til en række professionelle erhvervseksperter.
Virk Data er et helt nyt og innovativt område på Virk, hvor virksomhederne kan få inspiration til at bruge data. I den første spæde version indeholder Virk Data et katalog over erhvervsrelevante data fra offentlige myndigheder og et App Market med løsninger bygget på data.
Et eksempel på, hvad man kan bruge offentlige data til er løsningen fra Bisbase, som vandt Virk Data Case Competition i juni. Bisbase vandt med en løsning, der gør det let at identificere en virksomheds styrker og svagheder. Virk Data bliver løbende udviklet, og ved årets udgang bliver en ny version af CVR-registret præsenteret.
På det nye Virk er designet blevet mere brugervenligt og virksomhederne har mulighed for at få hjælp og tips via hjælpeguides, så de kan komme godt i gang, fortæller Erhvervsstyrelsen.