23948sdkhjf

Kompleks revolution

Internet of Things, Big Data, Connected Enterprise eller Industri 4,0.

Begreberne flyver frit i disse år, når det handler om fremtidens industrisamfund og beskrivelsen af, at vi står foran en helt ny måde at producere på. Ja, faktisk står vi i følge flere eksperter foran en decideret revolution. Men: Meget tyder på, at det bliver en indviklet og kompleks en af slagsen. Det er i hvert fald ikke en revolution af den type, hvor det ene styre vælter det andet styre fra dag til dag og indleder en ny æra. Derimod er der behov for at finde frem til en fælles forståelse på tværs af faggrupper om tankegangen og det reelle indhold i en revolution, som bliver mere og mere omtalt i det offentlige rum.

Helt grundlæggende handler Internet of Things om styring af produktionen på baggrund af data og forbundet kommunikation. Det vil med andre ord sige, at produktionsapparatet og maskinerne helt ned i detaljen kobles digitalt sammen og kommunikerer via en datasky. Resultatet vil være et - i forhold til i dag - massivt udbygget overblik over maskinerne og det, som maskinerne producerer. Samtidig kan man forestille sig, at mere og mere produktionen overgår til 3D-prin. Når så både lager, logistik og marked kobles ind i samme datasky, begynder Internet of Things at tage form.

Men vi skal huske, at bevægelsen mod den mere datastyrede produktion allerede er i gang, og opsamling af viden i produktionen er et område i fremdrift. Det er også skridt i retning mod Internet of Things, selvom der stadig er lang vej fra øget dataopsamling i eksempelvis en svejseproces eller en metalbearbejdning til indholdet i den nærmest filosofiske debat om Big Data og industrirevolution, der raser i de højere luftlag på internettet og tekniske fora. Men bevægelsen er den samme, og det er bevægelsen, der er den interessante. ’Internet of Things’ er alt for komplekst til at være et konkret mål for en omstilling af fremstillingsindustrien. Lad os i stedet i fællesskab bruge begrebet som inspirationskilde i den daglige udvikling af den produktion.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062