23948sdkhjf

Kvalitetsudvalgets blinde vinkel

Indlæg af Danske Erhvervsakademier, formand Johanne Gregersen.
Alle er enige om, at flere unge mennesker skal have en videregående uddannelse rettet mod det private erhvervsliv. Men der er ingen saglig grund til, at det er universiteterne, der skal løfte denne opgave alene. Udnyt i stedet erhvervsakademiernes store succes og skabe en stærk uddannelsessektor rettet mod de faktiske uddannelsesbehov i dansk erhvervsliv.

Regeringens kvalitets- og relevansudvalg har i sidste uge forholdt sig til den debat, der kom i kølvandet på udvalgets første rapport om behovet for strukturelle ændringer i den videregående uddannelsessektor. De mange indsigelser mod rapportens anbefalinger har ikke gjort indtryk på udvalget.

Afsættet for udvalgets anbefalinger er stadig, at der skal repareres på universiteterne. Erhvervsakademierne er fortsat temmelig oversete.

Udvalget ønsker at skabe et bachelorarbejdsmarked, men sådan et har vi allerede. Erhvervsakademierne leverer masser af arbejdskraft til det private arbejdsmarked, og i år har vi trukket hele væksten i optaget til de videregående uddannelser, så der er kun udsigt til, at succesen fortsætter.

Kvalitetsudvalget har foreslået at erhvervsrette universiteternes bacheloruddannelser og gøre dem 4-årige. Dette forslag har ikke vakt gehør mange steder. I stedet har erhvervsakademierne og andre foreslået, at man udnytter de muligheder, der allerede findes i den videregående uddannelsessektor, og som har vist deres duelighed. En uafhængig undersøgelse har vist, at erhvervsakademierne har sikret sine dimittender den bedste jobsikkerhed og den bedste lønudvikling - så godt som udelukkende med fokus på den private sektor.

Kvalitetsudvalget mener imidlertid ikke, at det "forekommer hensigtsmæssigt" at udnytte erhvervsakademiernes succes, da det vil betyde en omlægning af midler og stillinger fra universiteterne. Udvalget mener, at erhvervslivets behov går i retning af flere universitetsakademiske kompetencer, som kan omsættes til praksis. Men udvalget fremlægger ikke analyser, der peger på, hvorfor erhvervslivets behov ikke kan dækkes af erhvervsakademiernes uddannelser, som allerede i dag integrerer teori og praksisnærhed.

Formanden for rektorkollegiet for Danske Erhvervsakademier, Niels Egelund siger hertil: "Det ser ud som om, at løsningen har været givet i kvalitetsudvalget på forhånd. Uanset problemet, så er universiteterne løsningen. Det tror jeg ikke på, og jeg synes det er meget uheldigt, at en central strategisk anbefaling baseres på holdninger, snarere end på viden".

Erhvervsakademierne tilbyder uddannelser til og med bachelorniveau som specifikt retter sig mod jobs i det private erhvervsliv. Erhvervsakademierne har en forpligtelse til at tilbyde uddannelser over hele andet og ikke kun i de store byer. Der er 9 erhvervsakademier i Danmark som tilbyder uddannelser på lokationer over hele landet.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11