23948sdkhjf

Junget etablerer metaldivision

Leverandør af skærende maskiner og værktøjer, Junget A/S med hovedsæde i Hinnerup ved Aarhus, tager nu et vigtigt skridt i jagten på vækst og nye markeder.
Hidtil har virksomheden fortrinsvis fokuseret på træ, alu- og plastindustrien, men nu etablerer Junget en ny division, der skal åbne dørene til

metalindustrien.

Det har længe har ligget lige for at udnytte virksomhedens moderne produktionsfaciliteter og landsdækkende hente- og bringeservice endnu bedre ved at tilføje yderligere en industri til porteføljen, fortæller chef for Jungets værktøjsdivision Per K. Pedersen

"Vi tror på, at fremtiden for Junget ligger i at vokse os endnu større, og skal vi gøre det, har vi brug for at skabe en position på nye markeder", siger han.

Overtager distributionen af Sutton Tools i Danmark

Den nye division vil tilbyde salg og slibning af skærende værktøjer. Junget A/S har således overtaget den danske distribution af Sutton Tools fra Vargus

Scandinavia a/s. Samtidig med købet af Sutton Tools-forhandlingen fra Vargus Scandinavia har Junget overtaget Key Account Manager og Technical Advisor John Thomsen. Han har mange års erfaring fra Vargus Scandinavia og før det bl.a. fra KJV A/S, og han bliver derfor en vigtig brik i etableringen af den nye metaldivision hos Junget A/S udtaler adm. direktør Poul Thøgersen.

"Vores ydelser til metalindustrien vil primært tage afsæt i det store produktprogram fra Sutton Tools", siger John Thomsen.

Han tilføjer, at man også vil udnytte Jungets dybe erfaring og kompetence, når det gælder genopslibning af værktøjer.

"Junget er i dag blandt de førende på slibning af skærende værktøjer til træ-, alu- og plastindustrien, og den kompetence vil vi naturligvis føre med over i den nye metaldivision, så vi også her kan tilbyde kunderne attraktive totalløsninger", siger han.

Vargus Scandinavia vil stadig tilbyde Sutton Tools produkter i deres portefølje og som et vigtigt element i det nye samarbejde vil Vargus Scandinavia fremover have mulighed for at tilbyde sine kunder i metalindustrien at få produceret specialværktøjer og få genopslebet hos Junget.

"Og det er en service vi virkelig har savnet", siger adm. direktør for Vargus Scandinavia Carsten Tovborg.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11