23948sdkhjf

EU-milliarder til danske SMV´er

EU har netop åbnet en pulje på 187 mia. kr. til små og mellemstore virksomheder i hele EU. Danske virksomheder kan også få del i pengene,
Erhvervsstyrelsen har etableret et finansielt kontakpunkt, som skal øge kendskabet til EU’s pulje i Danmark – og hjælpe danske banker og venturefonde med at afsøge mulighederne for at blive formidlere af EU-pengene og derigennem styrke danske virksomheders adgang til kapital.

"Nye og gamle virksomheder i Danmark har brug for risikokapital til at realisere deres vækstambitioner. Med den nye pulje har EU åbnet en fantastisk mulighed for at styrke små og mellemstore danske virksomheders adgang til risikokapital. Og rollen som formidler af EU-pengene indebærer også kontante fordele for banker og venturefonde", siger Egil Rindorf fra Det finansielle kontaktpunkt i Erhvervsstyrelsen.

Puljen administreres af European Investment Fund (EIF) og European Investment Bank (EIB).

Inddirekte og direkte adgang

Virksomhederne kan få adgang til den risikovillige kapital på to måder:

* Indirekte adgang hvor danske virksomheder kan få bedre adgang til risikokapital via danske banker og venturefonde. Lån og garantier via en formidler skal være større end 25.000 euro og kan være på op til 7½ mio. euro, mens egenkapitalfaciliteten vil kunne bidrage med op til 50% medfinansiering i forbindelse med etableringen af nye venturefonde.

* Direkte adgang hvor større danske virksomheder kan ansøge om lån til store forsknings- og innovationsprojekter direkte hos EIB. Lån ydet direkte fra EIB skal være større end 7½ mio. euro og kan være på helt op til 300 mio. euro.

Rollen som formidler af EU-midlerne kræver en ekstra indsats, fortæller Erhvervsstyrelsens finansielle kontaktpunkt, men de finansielle instrumenter giver til gengæld banker og venturefonde en række fordele: EIF og EIB påtager sig en del af risikoen ved bankernes udlån og reducerer belastningen på bankernes egenkapital. Og danske investorer får igennem EIF lidt lettere adgang til at rejse kapital i forbindelse med etableringen af nye venturefonde.

Der er allerede gode eksempler fra Danmark på banker og venturefonde, som har haft glæde af tilsvarende ordninger. Det gælder blandt andet Vækstfonden, Nordea og venturefonden Northcap Partners.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078