Akademiet for de Tekniske Videnskaber har gennem udvalget ATV | Helios analyseret de danske universiteters rolle som værdiskabere i samfundet. Universiteterne skaber værdi for samfundet på en række områder, men der er yderligere, uudnyttet potentiale, vurderer ATV.
Akademiet for de Tekniske Videnskaber vurderer, at Danmark mangler en samlet talentstrategi, der både dyrker udenlandske og danske talenter. Ved at tiltrække særligt talentfulde udenlandske og danske forskere, undervisere og studerende, vil universiteterne opnå en nøglerolle i samfundets værdiskabelse.
- Hvis Danmark skal klare sig i den internationale konkurrence, er uddannelse, forskning og videnudveksling vigtige faktorer. Det er universiteternes hjemmebane, og det er glædeligt, at de allerede i dag skaber værdi på de tre felter men det er vigtigt også at styrke værdiskabelsen i de kommende år, siger Torben Greve, formand for ATV | Helios.
Begrebet værdiskabelse skal forstås bredt og indbefatter blandt andet økonomisk vækst, bidrag til et højere uddannelsesniveau, et levende kulturliv, udvikling af demokratiet, bæredygtighed og dannelse af netværk.mola