Den 8. maj, 2012 deltog Haas Automation Europe i den store indvielsesfest for det første Haas Technical Education Centre (HTEC) i Vilnius, Litauens hovedstad.
Den nye facilitet ligger på Vilnius Gediminas Tekniske Universitet (VGTU) og blev etableret under protektion af Haas Factory Outlet (HFO) Abplanalp Engineering UAB. Hr. Viktor Perfilov, virksomhedens tekniske direktør, var medvirkende til oprettelsen af HTEC, som er udstyret med en Haas CNC Mini Mill og en Haas ST-20 CNC-drejebænk.
Vilnius er hovedstaden i Litauen. Byen har flere universiteter, en blomstrende økonomi med stærke, finanstjenester og it-sektorer og mange små til mellemstore ingeniørvirksomheder.
- VGTU har stor anseelse i Litauen og de andre baltiske lande, siger Hr. Perfilov, - og det er en af grundene til, at vi er glade for, at HTEC er baseret der. De involverede parters engagement og visioner i forbindelse med skabelsen af HTEC er et forbillede for andre tekniske skoler i landet.
Værten for den store indvielsesfest var VGTUs rektor, Hr. Alfonsas Daniunas, som efter klipningen af det røde bånd holdt tale for et publikum, der bestod af studerende, lokale regeringsembedsmænd, pressen og repræsentanter fra Haas Abplanalp og HTEC's partnervirksomheder i industrien. Han fortalte, hvordan han selv mener, at skolen og dens studerende ville kunne nyde fordel af HTEC.
Han udtalte:
- For det første vil denne fremragende HTEC-facilitet kunne hjælpe VGTU med at tiltrække og motivere ambitiøse og flittige studerende, som ønsker at skabe en karriere inden for den spændende verden, som moderne fabrikation udgør.
Den vil også hjælpe os som institution med at skabe nye kontakter i industrien, både hjemme i Litauen og internationalt. Ligeså vigtigt er det, at den nye HTEC har positiv indflydelse på økonomien i vores by og region, fordi vi nu har faciliteter til at uddanne tekniske eksperter til stillinger i det lokale erhvervsliv.
VGTU er det største tekniske universitet i baltiske lande, og det har frembragt mere end 60.000 kandidater i løbet de 50+ år, det har eksisteret, hvoraf en stor del arbejder i byens mangfoldige produktionsindustri.