Choose language Forside > ArtikelvisningSkip Navigation Links Torsdag 24. juli 2014
Annoncepriser / Kontakt  

Kinesere afviser Vestas-rygte: Aktien falder
9. juli 2012 kl. 15:41 / INDLAND / Kilde: Ritzau
Print Tip Debat
Først faldt Vestas-aktien. Så steg den efter rygter om kinesisk opkøb. Så faldt den igen.
Efter at den kinesiske vindmølleproducent Ming Yang har afvist rygter om Vestas-opkøb falder Vestas-aktien igen, efter ellers at være steget umiddelbart efter, opkøbsrygterne kom frem.
Aktien ligger ved 16-tiden i kurs 27,84 til et fald på 2,45 procent i forhold til åbningskursen.
En talsmand fra Ming Yang afviser ifølge Ritzau Finans over for Bloomberg News at ligge i forhandlinger med Vestas.
Afvisningen kommer, efter at det kinesiske medie Caixin med henvisning til en anonym kilde skrev, at Ming Yang Wind Power Group skulle være interesseret i at købe den danske vindmølleproducent.
- Det er indtil videre ikke tilfældet, siger Li Ruixiang, vicechef for Ming Yangs nyhedskontor, i et interview med Bloomberg News og tilføjer, at selskabet er i gang med at undersøge, hvem der er kilde til rygterne.
Den kinesiske vindmølleproducent Ming Yang Wind Power Group er ifølge aktierådgiver i Nordea Jesper Bamberger en mindre spiller i markedet med en markedsværdig på omkring hvad der svarer til en milliard kroner.
- Derfor lød det som en stor mundfuld for det kinesiske selskab, at de skulle kunne købe verdens største vindmølleproducent Vestas for 1,5 til to milliarder euro, siger Jesper Bamberger.
Det er ikke unormalt, at der opstår opkøbsrygter, når en virksomhed er billig.
- Det har vi tidligere set. Der har været rygter om købstilbud på Vestas fra en anden og væsentligt større vindmølleproducent, men heller ikke det blev til noget.
- Fra tid til anden opstår disse rygter når en virksomhed bliver billig nok, som Vestas jo er i øjeblikket. Det vil være en lækkerbisken at få fat i verdens største vindmølleproducent, som tilmed er teknologisk førende, siger Jesper Bamberger.
Selv om det virker attraktivt at gå på indkøb, når en virksomhed er billig, er der også ifølge Jesper Bamberger overkapacitet på vindmøllemarkedet i øjeblikket, så et opkøb er nok ikke lige henne om hjørnet.
/ritzau/
 
 
Tip en ven...
Dit navn:
*
Din email:
*
Til email:
*


0
Skriv en kommentar!
Her har du mulighed for at skrive din uforbeholdne mening.
For at kunne deltage i debatten, skal du være logget ind.
Er du endnu ikke oprettet som bruger kan du gøre det her. Det tager kun et øjeblik.
LOG IND
Email:
Password:
Husk mig
Ny bruger
Glemt password
Der er endnu ingen kommentarer til artiklen.





Al materiale på dette site er beskyttet af loven om ophavsret. Billeder og tekst må ikke uden tilladelse kopieres, sælges eller videredistribueres.
Jern og Maskinindustrien
Smedeholm 12-14, 1. th., DK-2730 Herlev | Tel: +45 70 11 37 00 | Email:
red@jernindustri.dk