Choose language Forside > ArtikelvisningSkip Navigation Links Onsdag 24. september 2014
Annoncepriser / Kontakt  

Analytiker: Vestas får håb om hjælp fra USA
3. august 2012 kl. 12:50 / INDLAND / Kilde: Ritzau
Print Tip Debat
En beslutning om at genoptage støtte til vindmøller i USA er en positiv overraskelse for Vestas-analytiker.
Selv om USA nu kan være på vej til at forlænge en støtteordning for vindmøller, så ser en analytiker af vindmøllemarkedet stadig problemer forude. Og Vestas kan få svært ved at komme uden om store nedskæringer i USA, mener han.
Beslutningen om at genoplive ordningen - i første omgang via en komité under det amerikanske senat - kommer som en positiv overraskelse for Vestas-analytiker Jacob Pedersen, Sydbank.
- Men vejen til en endelig vedtagelse er stadig belagt med store udfordringer, skriver han i en kommentar.
Ordningen skal også forlænges af Repræsentanternes Hus. Her dominerer republikanerne, hvis præsidentkandidat Mitt Romney har modsat sig en forlængelse.
Hvis ordningen bliver vedtaget, kan der blive stillet flere vindmøller op i 2013 i USA. Hvis ordningen stopper, kan det til gengæld gå stærkt ud over antallet af nye mølleordrer.
For Vestas har det desuden betydning, at ordningen bliver vedtaget hurtigt, forklarer Jacob Pedersen.
En forlængelse inden for de næste uger vil betyde, at mange projekter kan nå at blive genoplivet og kaste ordrer af sig i starten af det nye år. Det vil give Vestas en bedre udnyttelse af fabrikker sidst i 2013.
I denne situation ser Jacob Pedersen kun en begrænset nedskæring i Vestas' aktiviteter i USA.
Der er dog ikke meget tid til at nå dette gunstige udfald. Derfor ligner det mere en forlængelse i november eller december. Det vil ifølge Jacob Pedersen give et kollaps i installeret møllekapacitet til næste år og dermed behov for en kraftig, midlertidig nedskæring hos Vestas i USA.
Vestas' cheflobbyist Peter C. Brun siger til Ritzau Finans, at komitéens godkendelse er et skridt i den rigtige retning, men ikke ændrer timingen. Han vurderer, at Kongressen ikke vil adressere skatteforlængelserne før efter præsidentvalget til november.
Aktiekursen i Vestas steg fredag. Ved middagstid lå Vestas-aktien 2,5 procent højere.
/ritzau/
 
 
Tip en ven...
Dit navn:
*
Din email:
*
Til email:
*


0
Skriv en kommentar!
Her har du mulighed for at skrive din uforbeholdne mening.
For at kunne deltage i debatten, skal du være logget ind.
Er du endnu ikke oprettet som bruger kan du gøre det her. Det tager kun et øjeblik.
LOG IND
Email:
Password:
Husk mig
Ny bruger
Glemt password
Der er endnu ingen kommentarer til artiklen.





Al materiale på dette site er beskyttet af loven om ophavsret. Billeder og tekst må ikke uden tilladelse kopieres, sælges eller videredistribueres.
Jern og Maskinindustrien
Smedeholm 12-14, 1. th., DK-2730 Herlev | Tel: +45 70 11 37 00 | Email:
red@jernindustri.dk