Med kun fem tilmeldte opgiver man igen at oprette uddannelsen i Hjørring
University College Nordjylland, UCN, etablerer heller ikke i år uddannelsen til energiteknolog på UNCŽs afdeling på Skolevangen i Hjørring. Med kun fem tilmeldte opgiver man, for på forhånd havde man bestemt, at der skulle være 20 for at oprette uddannelsen, som man fra UCNŽs side havde forventet sig meget af. Den samme uddannelse er nemlig en succes i Aalborg. Det skriver Nordjyske Stiftstidende.
Studieleder for Energi og Miljø ved UNC, John Midtgaard Jensen gætter på, at man måske vil forsøge at etablere uddannelsen i en anden by. Det kunne måske være Frederikshavn i samarbejde med Martec, siger han til avisen.
I Hjørring havde man på forhånd sikret sig lærerkræfter fra EUC Nord, Maskinmesterskolen i Frederikshavn foruden lærere fra UCN i Aalborg og Hjørring.
Tæt samarbejde med industrien
Uddannelsen til energiteknolog er en to-årig akademi-uddannelse, som er udviklet i tæt samarbejde med industrien, som efterlyser denne form for uddannelse. De færdige energiteknologer kan implementere energianlæg.
Energiteknologuddannelsen henvender sig både til unge med en erhvervsuddannelse og til dem med en gymnasialuddannelse.