23948sdkhjf

Glas er fremtidens overfladebehandling

En ny teknik udviklet af et dansk konsortium kan om få år erstatte traditionel manuel slutpolering.
Den nye teknik hedder Toolgloss og er udviklet af danske Inmold Biosystems.

I stedet for at polere de sidste tusindedele ujævnheder af manuelt med risiko for at fjerne for meget, går man med Toolgloss den anden vej og påfører et tyndt lag glas. Når overfladen varmes op, flyder det smeltede glas sammen og skaber en fuldstændig nøjagtighed. Til sidst hærdes materialet til en ekstremt fin overflade med stor slidstyrke. Metoden reducerer dages manuel polering til timer, og sikrer samtidig de behandlede forme og værktøjer en længere levetid.

InMold har allerede sikret sig verdenspatent på opfindelsen og har samtidig stiftet et salgsselskab sammen med fire andre danske virksomheder, der skal dække Skandinavien og Nordtyskland.

I spidsen for projektet står Polerteknik på Langeland.

“Toolgloss vil ændre markedet væsentligt. Verdens største sprøjtestøber har allerede været på besøg for at se, hvad der sker, og de er meget interesserede," siger Per Haugaard, direktør i Polerteknik.

Læs meget mere i den trykte udgave af Jern og Maskinindustrien i denne uge. Er du ikke allerede abonnent på den trykte avis, kan du købe et helt års abonnement ved at klikke her:

http://www.jernindustri.dk/nyhedsbrev/Ab... - vælg abonnement og udfyld derefter felterne i bunden af siden.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093