23948sdkhjf

Østjysk metalstøberi har succes med offshore

Udvikling af prototyper og flere opgaver som hovedleverandør giver travlhed hos UG Metal. Især løsninger til redningsudstyr efterspørges.
UG Metal A/S oplever en markant stigning i antallet af offshorerelaterede projekter. Svendborg-virksomheden Nadiro A/S er en af flere maritime aktør med tilknytning til UG Metal. Drop-In-Ball udløsermekanismen til redningsbåde har støberiet i Hedensted som hovedleverandør.

"Vi har fremstillet beslag til deres nye 32 KN system, som redningsbåden er hægtet fast med. Beslagene er støbt i aluminiumsbronze, en af de stærkeste legeringer der findes. Man skal tænke på, at miljøet er saltvand. Kuglen, som er essentiel for at båden bliver frigjort efter nedhejsning til vandoverfladen, har vi også stået for", siger direktør hos UG Metal, Mikkel Udengaard.

Han understreger, at det er en opgave, som har stort potentiale fremdadrettet:

"Der er mange flåder i verden, som kan gøre brug af Drop-In-Ball løsningen. Den er ganske unik, da den er nem at håndtere under vanskelige forhold. Vi har leveret et trecifret antal sæt indtil videre, og der kommer løbende nye bestillinger", siger han.

Deltager på Elmia Subcontractor

De faste leverancer til offshoresektoren har været med til at gøre 2014 til et travlt år, og det er svært at "nå hele vejen rundt", som Mikkel Udengaard formulerer det. Derfor vil han også i år drage til Jönköping for at deltage på Elmia Subcontractor messen.

"Det er den eneste messe vi prioriterer, netop fordi den er så bredt funderet. Deltagelsen er en god mulighed for at hilse på vores nordiske kunder og samarbejdspartnere i et mere uformelt forum. Vi håber selvfølgelig også på, at få nogle nye kontakter deroppe. Gerne fra offshoreindustrien", slutter Mikkel Udengaard med et smil.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078