23948sdkhjf

Novo Nordisk undersøges af amerikanske myndigheder

Det danske medicinalselskab er blevet anmodet om at udlevere dokumenter omkring mulige produktionsproblemer.
Den danske medicinalkoncern Novo Nordisk er blevet bedt om at udlevere dokumenter vedrørende mulige produktionsproblemer i visse produktionsanlæg i Kalundborg.

Det oplyser selskabet i en meddelelse på sin hjemmeside fredag eftermiddag.

Ifølge Novo Nordisk er det statsadvokaten fra Massachusetts-distriktet i USA, der har anmodet det danske selskab om udleveringen.

- Novo Nordisk samarbejder med statsadvokaten om undersøgelsen, fremgår det af meddelelsen.

Medicinalkoncernen oplyser, at man på nuværende tidspunkt ikke kan fastslå eller forudsige udfaldet af sagen, og at selskabet heller ikke kan vurdere konsekvenserne heraf.

Derudover er det ifølge Novo Nordisk umuligt at forudsige, hvor længe undersøgelsen vil vare, eller hvornår virksomheden kan give yderligere information.

- Novo Nordisk tager patientsikkerhed og produktkvalitet meget alvorligt og har fuld tillid til sikkerheden af virksomhedens produkter, skriver selskabet.

/ritzau/
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078