23948sdkhjf

Metalindustriens Skills-vindere kåret

36 fag var med som konkurrencefag ved DM i Skills 2015.
Årets DM i Skills satte rekord med 68.000 besøgende i Bella Center, København. Dermed er DM i Skills nu landets største uddannelsesevent.

Over tre dage dystede 300 unge elever fra erhvervsuddannelserne om at blive danmarksmester inden for 36 forskellige fag. Industriens Uddannelser deltog bl.a. med konkurrencefagene industritekniker, automatiktekniker og klejnsmed. Vinderne blev fundet ved afslutningsceremonien lørdag.

Undervisningsminister Christine Antorini overrakte sejrsstatuetterne, og hun hyldede de dygtige deltagere for deres faglighed.

"I har i løbet af de seneste dage vist os, hvor store færdigheder jeres fag kræver. Unge som jer, med ambitioner og evner, er til stor inspiration for eleverne fra 9. og 10. klasse, der 1. marts skal vælge, hvilken ungdomsuddannelse de skal begynde på efter sommerferien", sagde Christine Antorini.

Hos automatikteknikerne løb 21-årige Martin Robenhagen van der Bijl fra Virklund ved Silkeborg med sejren. Han er til daglig i lære hos Lego Systems A/S og går på Mercantec. 22-årige Jesper Krog Sørensen løb med guldet hos klejnsmedene. Han er til daglig i lære hos Bila A/S og går på EUC Nordvest. I konkurrencen hos industriteknikerne blev det Robin Wilfred Oudal fra Kastrup der snuppede en hjemmebanesejr i Bella Center. 21-årige Robin er i lære hos A.K.S. Finmekanik og går på Københavns Tekniske Skole.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095