23948sdkhjf

Highfeed-fræsere øger hastigheden og tilspændingen

Med introduktionen af den nye Highfeed 2 med en lille diameter og Highfeed 4 med dobbeltsidede skær har Seco udvidet sit sortiment af Highfeed-fræsere.
De to nye familier af Seco Highfeed-fræsere har nye skærdesign samt flere tænder pr. diameter, hvilket øger produktiviteten, fortæller virksomheden.

"Både Highfeed 2- og Highfeed 4-fræserne udmærker sig til fræsning af hårde og seje materialer med høje hastigheder, især ved bearbejdning på mindre maskiner med spindler med høje hastigheder og et lille moment", lyder det fra Seco.

Highfeed 2 LP05-skær er udstyret med to skærhjørner i fræserdiametre ned til 12 mm. Skærene bearbejder effektivt klæbende materialer såsom rustfrit stål, titanium og superlegeringer, fortæller Seco.

"Highfeed 4 LO06-skæret har fire skærhjørner, der kan bruges til en økonomisk fordelagtig, effektiv og meget hurtig bearbejdning af almindelige emnematerialer, når der anvendes fræsekroppe med diametre fra 20 mm til 63 mm", meddeler virksomheden.

Både Highfeed 2- og Highfeed 4-fræserne reducerer vibrationer betragteligt, hvilket giver en jævn og stabil fræsning og en øget produktivitet, lyder det fra Seco, og det innovative design fjerner også effektivt spånerne.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082