Frank Faurholt ny formand for DAu
(8. marts 2012 kl. 9:00)

Dansk Automationsselskab, DAu, har netop valgt Frank Faurholt som ny formand ved foreningens ordinære repræsentantskabsmøde, der blev afholdt hos Haldor Topsøe. Frank Faurholt afløser den hidtidige formand Leif Tångberg, som efter 7 år på formandsposten har valgt at trække sig fra DAu’s bestyrelse.


Arkivfoto: Jakob Povl Holck.


- Det er med stor spænding og virkelyst jeg overtager hvervet som formand for DAu. Foreningen er inde i en rigtig god proces, hvor der er stor efterspørgsel på vores kerneydelser herunder vores netværk, konferencer og DAu-bladet. Vi vil i de kommende år arbejde målrettet efter at vækste som forening, så vi får inddraget flere virksomheder i vores arbejde og erfaringsudveksling. Formålet er jo, at vi skal styrke dansk industris konkurrenceevne og på den måde bevare dansk produktion, siger den nyvalgte formand Frank Faurholt fra Siemens.

- Det er selvfølgeligt vemodigt at stoppe som formand. Jeg har haft mange gode oplevelser – både fagligt og personligt. Men nu hvor det er lykkes at integrere DAu i DI, har jeg fundet, at det er et naturligt tidspunkt at stoppe. DAu er i god gænge. Økonomien er i plus, der er stor efterspørgsel på vores aktiviteter, og der er masser af gå på mod i vores bestyrelse og udvalg. Jeg er sikker på, at Frank og den øvrige bestyrelse vil løfte DAu yderligere i de kommende år, siger den afgående formand Leif Tångberg, som også er udtrådt af DAu’s bestyrelse.mola