Når materiale og design går hånd i hånd
Af Jesper Israelsen jli@jernindustri.dk  (10. august 2009)

Fiberline Composites er ikke sådan lige at overse. Hverken når man kører forbi på motorvejen ved virksomhedens nye fabrik uden for Middelfart, eller når man kigger på det helt specielle konstruktionsmateriale, som fabrikken producerer.


Det er et enestestående fabriksbyggeri, som Fiberline Composites har fået opført ud til motorvejen ved Middelfart. Facaden har endda fået en plads i den danske kulturkanon.


Mange har sikkert lagt mærke til det, når man kører ad motorvejen fra Odense mod Jylland. Umiddelbart før Lillebæltsbroen dukker et særdeles specielt bygningsværk i de bløde bakker ind mod Middelfart. Tre skråtstillede lystårne bryder de let skrånende taglinjer, der på samme tid behændigt skjuler og fremhæver, hvad der i virkeligheden er en topmoderne produktionsvirksomhed.

- Salg og produktion hører sammen i parallelle linjer i den nye fabrik, forklarer kommunikationschef Finn Jernø og viser, at produktionen og administrationen bare er adskilt af et stort vinduesparti, så der er visuel kontakt mellem medarbejderne i de forskellige afdelinger. En række DTU-studerende har været med til at designe flowet i produktionshallen, som har vist sig både rationel og logisk.

Fiberline fremstiller profiler i kompositmateriale, som på én gang er et meget stærkt og meget let materiale, som yderligere har den fordel, at det både er elektrisk og termisk isolerende. Desuden er det korrosionsfrit, så materialet er meget anvendeligt til udendørs konstruktioner, hvor det skal kunne tåle lidt af hvert både hvad angår det upålidelige danske vejrlig eller hårdhændet behandling. Derfor var det meget naturligt, at virksomheden startede med at fremstille de velkendte mørkegrønne el-skabe, der stadig står rundt omkring i de danske villakvarterer.

Udover el-skabene kom hurtigt elementer som profiler til konstruktioner med i produktionsporteføljen. Den første bro i kompositmaterialet var en fodgængerbro, som blev bygget i 1997 til at skræve over jernbanen ind til Kolding. Her står broen den dag i dag som et gråt specialdesignet vartegn. I 2003 kom så den første vejbro i England, og Fiberline har siden leveret flere broer til både England og Tyskland.

Vanillekransprincippet

- Fremstillingen af kompositmaterialerne foregår lidt på samme måde, som når man for eksempel ekstruderer aluminiumprofiler. Forskellen består i, at hvor man ved ekstrudering presser aluminium igennem en matrice, så foregår denne proces ved, at man trækker armeringsfibrene igennem et værktøj samtidig med, at fibrene injiceres med et bindemiddel (matrix), som kan bestå af eksempelvis polyester, vinylester, fenol eller epoxy. Processen kaldes for pultrudering og foregår populært sagt efter vanillekransprincippet, forklarer Brian Vangsgaard, som er virksomhedens Chief Operating Officer eller på dansk produktionschef, som udover produktionen også tager sig af indkøb og logistik.

Selve metoden er opfundet i 50’erne, og virksomheden har så siden hen videreudviklet processen med Henrik Thorning i spidsen. Fiberline er dog så småt i gang med at forberede et generationsskifte, og sønnen Peter Thorning har allerede haft flere lederstillinger i virksomheden, oplyser Finn Jernø.

- Fibrene består af flere typer materialer, og vi arbejder både med glasfiber og kulfiber, oplyser Brian Vangsgaard.

- Kulfiberteknologien kendes også fra sportens verden - eksempelvis fra formel 1, cykelsport og stangspring, hvor det er yderst vigtigt med lav vægt og meget høj styrke.

- Fibrene kommer i forskellige såkaldte "roving-typer:" Eksempelvis glat, spun eller mock alt efter, om fibrene skal være glatte, krøllede eller sammenfiltrede. Disse materialer fås også i forskellige måttetyper til profiler, der skal have tværgående styrke, forklarer produktionschefen.

Specialløsninger og standardprodukter

- De fleste produkter, vi fremstiller, er specialløsninger skræddersyet til kunden, selv om vi naturligvis også har standardprodukter. Et af specialprodukterne er scannerborde til hospitaler, som kræver lav vægt og stor styrke. Materialet har endvidere høj termisk isolationsevne og lav termisk udvidelseskoefficient, hvilket gør det særdeles velegnet til et andet af vores kerneprodukter, som er standardprofiler til byggebranchen, siger Brian Vangsgaard.

- Det kan for eksempel være store H-profiler til større konstruktioner, eller ganske små profiler, der anvendes som kuldebrydere i træ/alu-vinduesrammer. Vi vil meget gerne køre store serier, for at sikre høj produktivitet, fastslår produktionschefen.

- Produktionslinjen fuldendes af et højlager og et efterbearbejdningscenter til de kunder, der eksempelvis ønsker at få overfladebehandlet eller lakeret deres emner hos os. Men materialet er meget let selv at efterbearbejde, save i og så videre. Det er lidt ligesom at arbejde i træ, forklarer Brian Vangsgaard.

Tre strategiske hovedområder

- Vi har i dag tre strategiske fokusområder: Profiler til Byggebranchen, til vinduer/døre samt til vindmøller. For eksempel fremstiller vi konstruktionsprofiler til køletårne i kraftværksindustrien. Indmaden i sådan et køletårn er jo under kraftig korrosionsmæssig påvirkning og kræver derfor materialer der kan modstå denne påvirkning, og det kan jo altså vore kompositprofiler, siger Finn Jernø.

- Vi fremstiller også kompositbaserede armeringsstænger til byggebranchen, som dels ikke korroderer og dels er særdeles velegnet i forbindelse med eksempelvis metrobyggeri, hvor tunnelmaskinerne kan bore direkte igennem armeringen. Det giver selvsagt meget lavere vedligeholdelsesomkostninger end hvis de skulle igennem traditionelt armeringsjern. Den del af produktionen sker i samarbejde med den tyske betonspecialist Schöck, der står for salg og markedsføring. Det tog fem år at udvikle armeringsstaven, så det blev i stand til at modstå det aggressive, alkaliske miljø i beton, siger han.

Prisbelønnet byggeri

Hele facaden på Fiberlines nye fabrik er beklædt med det samme kompositmateriale, som i "rå" form fremstår i en svag lysegrøn og let transparent nuance. Materialet er translucent, hvilket betyder, at det lader lys trænge igennem, og skaber en spændende arkitektonisk virkning.

- Al ventilation er skjult i de tre lystårne, der rejser over taget. Bygningen er tegnet af arkitekt Jan Søndergaard og har vundet adskillige arkitektoniske priser - blandt andet Plastprisen og Stålprisen, og facaden i sig selv er blevet en del af den danske kulturkanon, fortæller Finn Jernø.

Fabriksarealet består af 23.000 kvadratmeter bygninger på en 170.000 kvadratmeter grund, så der er plads til udvidelse. Bygningerne skal kunne udvides afdelingsvis og gradvist efterhånden, som virksomheden forhåbentlig vokser.

- Vi arbejder på at etablere en produktionsfacilitet i Kina, og som tillæg er Nordamerika måske i kikkerten på længere sigt, siger Brian Vangsgaard, som er ganske fortrøstningsfuld med hensyn til fremtiden.•

Bag om Fiberline Composites


Fiberline Composites blev startet i 1979 i Nr. Bjert lidt uden for Kolding af ægteparret Dorthe og Henrik Thorning.


I 1997 oprettede Fiberline Composites produktionsfaciliteter på Langelandsvej i Middelfart, som anvendes den dag i dag. Men de lokaler blev for trange, hvorfor man oprettede den nye fabrik ud til motorvejen. Virksomheden flyttede ind i de nye lokaler i 2007, men bygningen blev først officielt indviet i 2008.

Fiberline Composites beskæftiger omkring 100 medarbejdere i produktionen på treholdsskift, og der er cirka 60 ansatte i administrationen.