Industrielt kølesystem reducerer energi- forbruget til det halve
(20. oktober 2009 kl. 6:00)

Bogense Plast har reduceret sit elforbrug til køling af vand i produktionen med 50 procent. Det er sket ved hjælp af et frikølingsanlæg reguleret med frekvensomformere.


Da Bogense Plast byggede en ny fabrik, besluttede de at gøre den mere energieffektiv ved at reducere el-omkostningerne og CO2-udledningen. Elforbruget til køling af vand i produktionen er reduceret med 50 procent. Det er sket ved hjælp af et frikølingsanlæg reguleret med frekvensomformere.


Bogense Plast producerer sprøjtestøbte dele til alt fra automatiseringsprodukter til køkkenudstyr.

Det foregår på 53 maskiner i døgndrift året rundt.

På blot et år bliver det til 55 millioner komponenter.

I plastproduktionen kræver det en masse energi at nedkøle vandet til afkøling af forme og maskiner.

Da Bogense Plast byggede en ny fabrik, besluttede de at gøre den mere energieffektiv ved at reducere el-omkostningerne og CO2-udledningen.

- Vi besluttede at bruge det kolde danske vejr til at hjælpe os med at køle vandet af. Vores beregninger viste, at omkring 70 procent af den samlede afkøling kunne ske ved luftkøling i stedet for traditionel køling med kompressorer, siger Per Grunddal Jørgensen, teknisk direktør på Bogense Plast.

Kølesystemet på Bogense Plast består af luftkøling kombineret med traditionel kølekompressorer.

Kølevandet kører i to lukkede kredsløb - en kold (18 grader celsius) til køling af forme og en varm (30 grader celsius) til køling af maskinerne.

Kølevandet kommer tilbage fra produktionen med en temperatur på omkring 20 grader celsius og 33 grader celsius.

For at afkøle vandet bliver de to vandkredsløb ført ind i et udendørs frikølingssystem, hvor ventilatorer blæser luft ind i små rør, der er snoet omkring vandrørene.

Styr hastigheden og spar på energien

For at styre temperaturen er det vigtigt at kontrollere strømmen af vand og luft.

Derfor styres pumper og ventilatorer af frekvensomformere.

- En frekvensomformer styrer hastigheden af den motor, som driver eksempelvis ventilation og pumpe. Dermed styrer den, hvor meget energi anlægget bruger, siger Carsten Løie Produktchef i Schneider Electric og fortsætter:

- Normalt vil du reducere elforbruget med 50 procent, når din ventilator kører med 80 procent strøm i stedet for 100 procent.

- Fordi vi styrer ventilationen med frekvensomformere, får vi fuld pay-back af vores investeringer, siger Per Grunddal Jørgensen og forklarer:

- Så længe du kontrollerer hastigheden af luften, kan du også bruge luftkølesystemet, selvom udendørstemperaturen er varmere eller koldere end den ønskede temperatur for vandet. Så derfor er det sjældent, at vi er nødt til at bruge de traditionelle kompressorer som backup.

Den samlede løsning har sparret Bogense Plast for 350 000 kWh per år.

Med andre ord har virksomheden sparet 245,000 kr i 2008 i direkte udgifter til energi.

Dette svarer til ca. 10 procent af det samlede energiforbrug for Bogense Plast.

jph