Stjernholm udvider salgs- og konstuktionsafdelingen
(12. april 2011 kl. 10:00)

Stjernholm i Ringkøbing udvider to af virksomhedens afdelinger og styrker sig med nye ansigter i salgs- og konstruktionsafdelingen.


Erik Hovgaard


Projektleder og projektingeniør Erik Hovgaard er ansat hos Stjernholm den 1. april 2011.

Erik kommer fra en tilsvarende stilling hos DGE i Aarhus hvor han har været de seneste 5 år.

Erik har 8 års erfaring som projektleder og projekterende i konstruktion, rådgivning og udførelse af fødevareanlæg og mejerianlæg i Skandinavien, England, Tyskland, Syd Europa, USA og Asien.

Derudover 20 års erfaring som projektleder og projekterende i konstruktion, rådgivning og udførelse af vandbehandlingsanlæg til drikkevand- og spildevandsanlæg. Opgaverne er hovedsageligt udført i Danmark, Grønland, Sverige og Litauen.

Erfaringerne dækker stort set alle aspekter inden for fødevareanlæg og vandbehandling, herunder projektering af nye anlæg, og rehabilitering af eksisterende anlæg samt udbud og kontrahering.

Erik vil være tilknyttet Stjernholm på halv tid, og vil have kontor i Ringkøbing og på hjemmeadressen i Silkeborg.

Salgskonsulent Torben Nielsen er pr. 1. april 2011 tiltrådt hos Stjernholm A/S, hvor han skal være med til at fastholde og udvikle salg af service, produkter mv. til forsyningsmarkedet i Danmark.

Torben Nielsen har de sidste 9 år været ansat som salgskonsulent hos LJM A/S, og har stor erfaring i salg til bl.a. landbruget, og via sit tidligere job som montør ved LJM A/S, haft sin gang på mange renseanlæg i Danmark.

Grundet sit store kendskab til landbruget, vil Torben Nielsen ligeledes, være at finde som salgskonsulent i firmaet OPICON A/S, som afsætter produkter til landbruget i Danmark.

mola