Skip Navigation Links
Produktionen lever i Danmark
Af hf  (12. december 2011)

Ferier er farlige. Vi var i et land med pæn vækst frem til sommerferien, og da vi kom tilbage var fanden løs i Laksegade. USA’s budgetkrise, græsk næsten-bankerot, valg i Danmark, et Italien på randen af sammenbrud og en Eurozone i stormvejr. Væksten blæste væk og blev afløst af usikkerhed og recession. Lad os lige få guffet den tudekiks og så i øvrigt se på, hvad 2011 bragte til den producerende industri. Læs meget mere her i dette års nytårsleder:


Først og fremmest blev det i løbet af første halvår slået fast med syvtommersøm, at Danmark er et produktionsland samt, at VIDEN først for alvor får en værdi, når den bygges ind i produkter. Dansk Industri, DI, førte an i dette dogmeskifte, men under valgkampen tog også Dansk Metal fat og fik vores nuværende statsminister til at forstå vigtigheden af at kunne oppebære produktion i Danmark.

Trepartsforhandlingerne bliver afgørende

Netop politikerne står med nøglen til at løse udfordringerne for industrien herhjemme. Med tilbagetrækningsreformen sikres arbejdsudbuddet og med de nye mere åbne holdninger til arbejdskraft udefra, bliver det næppe her, skoen for alvor kommer til at trykke.

Den altoverskyggende udfordring er omkostningsniveauet på arbejdstimer herhjemme, der er i størrelsesordenen 30 % højere end i eksempelvis Tyskland. Lønniveauet herhjemme er blevet en hæmsko, som det er stadig sværere at få smidt af – og så måske ikke alligevel. Der dukker af og til signaler op, som indikerer, at fagbevægelsen er parat til at yde deres til at få gjort Danmark sødygtig igen. Thorkild Jensen taler ikke om en eller anden lønstigning som et fast procentmål. Han taler om at bevare reallønnen. Samtidig taler flere ledende ministre om, at der skal søsættes en skattereform, der reducerer skatten på arbejdet.

Tror man på, at regering og fagbevægelse taler sammen – og det gør jeg – ser det ud til, at der kan komme en situation, hvor det er skattesystemet, der sikrer reallønnen, frem for lønforhandlingerne. Måske kan man endda forestille sig en egentlig løntilbagegang, der kompenseres af skattelettelser.

Det ville uden tvivl glæde erhvervslivet og give den danske konkurrenceevne et tiltrængt boost og reelt i forhold til eksporten være at sidestille med en de-facto devaluering af kronen.

Det skal blive spændende at se, om forårets overenskomstforhandlinger kommer til at ske i skyggen af de efterfølgende trepartsforhandlinger. Socialdemokratisk ledede regeringer har før vist modet til at tage de nødvendige beslutninger.

A- og B-hold

En lang række virksomheder har valgt at tage sagen i egen hånd. De venter ikke på politikernes måske, måske ikke, beslutninger. Nej de tager i stedet udgangspunkt i, at skal de kunne vinde ordrer, er det nødvendigt at anvende den optimale teknologi og så få mandskabstimer som muligt.

For dem handler det om automation, produktionsstyring, LEAN, fleksibilitet og effektiv kvalitetskontrol. Det er A-holdet blandt underleverandørerne, og de kan glæde sig over at have rasende travlt. De agerer i den globale verden og håndterer, at det ikke længere er muligt at se halve eller hele år frem i ordrebogen i tiltro til, at vedbliver de med at optimere deres produktion, vil de også fremover være konkurrencedygtige.

Tilbage står en lang række andre virksomheder, der har valgt ikke at kaste sig ud i den løbende omstilling. Nogle af disse lever godt med gode faste kunder. Andre må desværre se, at der bliver længere og længere mellem ordrerne og mærke krisen kradse særdeles ubehageligt.

Med lukkede øjne afventes, at ordreindgangen vokser som følge af den almindelige vækst i samfundet.

Det er en farlig strategi, og vi vil uden tvivl se flere af disse B-holdsvirksomheder dreje nøglen om i den kommende tid.

Som industri har vi den udfordring, at vi lige skal have lært den nye regering lidt om, hvilke konsekvenser velmenende skatter og afgifter får for virksomhederne.

Når det så er sagt, er der næppe tvivl om at den bebudede omstilling til et grønt samfund også vil give nye muligheder til en række virksomheder i miljø- og energisektoren.

Vi må så blot håbe, at der ikke i processen kvæles traditionelle virksomheder.

Det er i den forbindelse værd at erindre, at der er vindere i alle brancher.

Faglærte i verdensklasse

Apropos vindere så er der også i løbet af 2011 sket et skifte i måden, vi ser på uddannelser.

Vi ved nu, at der ikke er noget brain-drain i forhold til udlandet. Vi ved også, at der er udsigt til mangel på faglærte medarbejdere.

Det kunne være spændende, om man kunne lokke flere unge med boglige færdigheder over i industritekniker-faget og derigennem forsøge at leve op til DI-økonom Kent Damsgaards spontane ønske: Jeg vil hellere have verdensklasse faglærte end halvlunkne akademikere.

Jeg vil gætte på, at der er en bedre livsløn for en industritekniker end eksempelvis for en biolog, og i tilgift er der muligheden for at lege med noget af klodens mest avancerede teknologi i form af moderne cnc-maskiner og robotceller.

Avancementmuligheder, efteruddannelse og muligheden for at blive selvstændig er ligeledes fremragende for industriteknikere, så når nu vi ved, at de bliver en mangelvare, var det måske den vej, vi burde puffe vores unge mennesker.

En samlet industri

2011 blev året, hvor Metalbranchen i Bevægelse for alvor tog fat. Mange problemstillinger er blevet vendt, og senest er der sat fokus på, hvilke muligheder for finansiering, der ligger i et presset marked. DI er med som en del af drivkraften her. At DI har formået at styrke sig afgørende ses af, at eksempelvis automationsfolkene i DAu er blevet en del af ITEK og Aluminium Danmark er kommet ind under vingerne hos Metal- og Maskinindustrien. Dansk Robotforening, DIRA, har fået lagt sekretariatet over til Teknologisk Institut i Odense og blevet til et robotnetværk. Det er en professionalisering, der sigter på at nå langt bredere ud med budskabet om, at det er gennem automation, at virksomhederne kan hente konkurrencekraft. Der er allerede afholdt roadshows og gennemført flere virksomhedsbesøg i det nye netværksregi.

Trenden med at samle industrien og se på produktion med holistiske øjne går igen, når METAL 2012 slår dørene op for industrien i de velkendte rammer i Fredericia. Her sigtes mod at demonstrere løsninger, og eksempelvis har landets førende leverandør af CNC-maskiner, Flextek, annonceret, at man på METAL 2012 vil vise flere automatiserede produktionsceller såvel som de allernyeste og mest avancerede bearbejdningscentre.

Danmark er ikke større end vi skal hjælpe hinanden. Vi skal dele viden, og vi skal samarbejde for derigennem at blive rentable og kunne kapre nye kunder i den globale økonomi.

Det skal vores hjemlige messer bidrage til.

Og så skal vi naturligvis fortsat drage ud på de markedsledende udenlandske specialmesser som Automatica, Euroblech, SPS/IPC and Drives, EMO, IMTS med flere og dykke dybt ned i de teknologiske muligheder. Både som sælgere og købere.

Vores journalister drager selvfølgelig med. For som det eneste nyhedsmedie målrettet den producerende industri kender vi godt vores ansvar. Vi skal være med til at skaffe Jer det bedst mulige beslutningsgrundlag for Jeres virksomhed også i 2012. Det er så vores nytårsfortsæt.

Glædelig Jul og rigtig godt Nytår!Ÿ