23948sdkhjf

Hygiejniske Gear og motorer til Fødevareindustrien

| Medlemsnyhed | Indrykket af Regal A/S

Hygiejniske Gear

Baggrund

Rustfrie gear og gearmotorer vinder mere og mere frem til applikationer i maskiner og anlæg til fødevarefremstilling.

Dette er drevet af ønsket om at opnå hygiejniske og rengøringsvenlige maskiner til fremstilling af fødevarer.

Ikke alle steder er man dog villige til at betale den relativt store ekstra pris der er i forhold til en almindelig gearmotor der generelt anvendes i industri, og alle steder er det ikke nødvendigt at betale den høje ekstra pris.

Attraktivt alternativ

Det behov der også er for hygiejniske løsninger i fødevareindustrien er nu blevet gjort mere prisvenligt af Clean-Geartech der nu sammen med Regal A/S introducer en ny og hygiejnisk løsning.

De lancerer nu et gear og en motor der begge er fremstillet i et rengøringsvenligt og hygiejnisk design, dette er opnået ved at re-designe gearet så det er med runde og bløde ”hjørner”, uden unødvendige kanter og huller, samtidig med det er fremstillet i den absolutte højeste tæthedsgrad, IP69K. Det samme gælder motoren der er fremstillet med glatte flader og uden ventilator og udvendige køleribber. Dette betyder de tåler rengøring med 100bar vandtryk og med 80 grader varmt vand.

Den høje tæthedsgrad er opnået ved at udvikle en ny lejetætning i materialet Viton™ og med dobbelt tætning samt støvtætning og en beskyttelsesring i rustfrit stål.

Både gear og motor er desuden NTT ™ (Nanotechnology Treatment) behandlet hvilket betyder overfladen er betydeligt nemmere at rengøre og modstår rengøringsmidler og kemikalier betydeligt bedre end alm. aluminiumsoverflader.

Motorerne er et nyt indvendigt design der sikrer en lavere overflade temperatur end det hidtil har været tilfældet.

Mange muligheder

Foreløbigt leveres snekkegear i størrelser fra 21 til 347 Nm, og motorerne fra 0,12 til 2,2 kW.

Da motorerne er opbygget i henhold til den almindelige IEC standard, og fås med enten B14 eller B5 flange kan de også anvendes til andre gear eller til andre til formål end netop gear. De er som standard udstyret med termistor og er egnede til regulering med frekvensomformer.

Der findes en del forskelligt tilbehør, og gearet leveres med forskellige rustfrie (316L) udgangsaksler i solid eller hulaksel.

Levering direkte  fra lager i Roskilde

Gear og motorer lagerføres allerede nu og kan derfor leveres direkte fra lager.

Prisgunstig

Priserne på både gearet og motoren er meget attraktive og ligger typisk noget under det halve af et tilsvarende rustfrit gear.

Slip af med problemerne med bakterier

Kontakt Regal, vi er klar til at finde løsningen til netop din opgave.

Medlemsnyhed

Indrykket af
Regal A/S

Industrivej 4
4000 Roskilde
Danmark
Regal A/S

Billeder & videoer

VFZ-300x178

Send til en kollega

0.152