23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Året startede godt for løsning Maskinfabrik A/S, med andel i et større millionprojekt

Knap var 2019 skudt i gang inden, der var landet en større ordre til Eltronic A/S, som har været en trofast kunde igennem mange år.

Ordren indebar alt fra drejede emner, der gik fra Ø20 til Ø700 og over, til alt fra mindre fræste emner og over, til større simultanbearbejdede emner. Materialerne var alt fra S355NL og over til Weldox 700, som der måtte kigges syd for grænsen, for at finde noget, der levede op til kravene. Alt materiale blev leveret med 3.1 certifikat samt overfladebehandlinger lige fra metallisering  til Corr-I-Dur behandling og over til malede komponenter, som blev malet iht. C5M.

Hele projektet er kørt igennem med 100% sporbarhed på materialecertifikater, fuld sporbarhed på produktionssteps og sidst, men ikke mindst stempling af alle komponenter, så de altid kan spores tilbage til hele fremstillingsforløbet. 

Projektet har strukket sig over en periode på 10 uger og er leveret just in time.“Vi har i mange år været vant til at håndtere større projekter og har igennem tiden gjort det til rigtig mange kunder. Det specielle ved dette projekt har været sporbarhedsgraden og dokumentationsgraden, der ramte et nyt level for os. Netop de høje krav har stillet større krav til os som virksomhed, men jeg synes, vi har løst projektet til fuld tilfredshed og det beviser over for os selv, at vi har styr på basen i vores virksomhed og har dygtige og engagerede medarbejdere. Vi har de sidste år investeret rigtig mange penge i elektronisk styring af vores produktion. Det kommer virkelig til sin ret, når man har et projekt som dette med flere 100 komponenter, så er det altid rart at kunne trække et øjebliksbillede af, hvor vi "står” "forklarer Henrik Møller Poulsen.

Samarbejdet med Eltronic A/S er ikke noget nyt. Der har været et godt samarbejde de to virksomheder imellem de sidste mange år. ”Rent logistisk er vi næsten naboer og det giver en kæmpe fordel for os begge. Skal Eltronic fx bruge en stump, inden for meget kort tid, så kan vi hjælpe dem uden, der kommer store omkostninger til express fragt og lign. Omvendt hjælper Eltronic også os rigtig meget. Når vi kører projekter igennem sammen, kan de stille med en projektleder eller en tekniker, inden for kort tid, hvis der er tvivlsspørgsmål" afslutter Henrik Møller Poulsen, der er ansvarlig for salgs- og tilbudsarbejdet hos Løsning Maskinfabrik.

Løsning Maskinfabrik A/S
Remmerslundvej 55
8723 Løsning
Hedensted Kommune
Danmark
CVR nummer: DK26095336
P nummer: 1002784126

Kontaktperson

HMP
Henrik Møller Poulsen
Sælger
+45 76741010 hmp@lomas.dk

Send til en kollega

0.094