23948sdkhjf

Kundetilpassede systemløsninger på SMC's hi-stand

| Medlemsnyhed | Indrykket af SMC Danmark A/S

Mød SMC’s nyeste forretningsområde, SMC Engineering, på stand M9540.

SMC har i 2019 lanceret SMC Engineering – et forretningsområde, der tilbyder fire forskellige koncepter indenfor kundetilpassede systemløsninger.

Generel travlhed i industrien og stigende efterspørgsel efter totalløsninger betyder, at 2019 har været det rigtige tidspunkt for SMC at tilbyde et udvalg af koncepter indenfor kundetilpassede systemløsninger.

Salgs- og marketingchef Henrik Bonde Jespersen fortæller: ”SMC har jo 60 års erfaring med udvikling af større og mindre automationsløsninger sammen med vores kunder. Vi analyserede markedet og mente, at det nu er modent til, at vi tilbyder vores ekspertise inden for udvikling af komplette systemløsninger. Det har vi valgt at gøre ved i første omgang at tilbyde hele fire forskellige koncepter.”

Brug for tidsbesparende totalløsninger
På grund af travlhed, fortsætter han, efterspørger flere og flere kunder nu, at SMC leverer nemme, fleksible, tidsbesparende, mere komplette og omfattende kvalitetsløsninger tilpasset deres egne projekter.

Henrik Bonde Jespersen pointerer desuden, at de kræfter koncernen stiller med i form af flere end 1.500 erfarne ingeniører i et fantastisk nordisk, europæisk og globalt netværkssamarbejde også er med til at muliggøre realiseringen af koncepterne. De fire nye koncepter inden for kundetilpassede systemløsninger fra SMC Engineering er:

Komplette kit
Til kunder, der anvender et tilbagevendende antal forskellige SMC-komponenter, tilbyder SMC nu bestilling af maskinsæt på ét varenummer. Alt kan inkluderes, lige fra komponenter til fritstående montering som for eksempel en ventilmanifold, og kunderne vælger selv, hvordan sættene skal navngives og pakkes. SMC leverer alle komponenter i én pakke - ét varenummer, én levering. Nemmere bliver det ikke.

Færdige løsninger
SMC tilbyder færdige løsninger, monteret fuldstændig efter kundens specifikationer. Til flere af vores ventilserier og luftbehandlingskomponenter har SMC desuden udviklet webbaserede programmer, hvor man alene eller sammen med sin SMC-kontakt, kan skabe sine egne skræddersyede produkter og modtage al relevant dokumentation direkte fra systemet.

Plademontering
SMC har stor erfaring i kundetilpassede plademonteringsopgaver. Man vælger selv plademateriale og -dimensioner. Skal pladen senere monteres i et styreskab, leveres den forberedt for hurtig installation.

Styreskabe – den samlede løsning
SMC leverer styreskabe testet og afprøvet. Komplet dokumentation bestående af inkorporeringserklæring, tegningsmateriale, pneumatik- og el-diagram, komponentliste og samletegning i 2D og 3D medfølger naturligvis.

Henrik Bonde Jespersen slutter af: ”Du kan selvfølgelig vælge at booke et møde på standen med din lokale konsulent. Du kan også bare kigge forbi på stand M9540. Om du laver en aftale, eller blot kigger forbi, er en ting helt sikker: Vi glæder os til at se dig.”

Mød SMC Danmark A/S til HI Industri på stand M9540.

Se mere om messen

Medlemsnyhed

Indrykket af
SMC Danmark A/S

Egeskovvej 1
8700 Horsens
Danmark
SMC Danmark A/S

Kataloger m.v.

Send til en kollega

0.116