23948sdkhjf

OnRobots One-System løsning løfter robotkompatibilitet til et nyt niveau

| Medlemsnyhed | Indrykket af On Robot ApS

Ny og fælles mekanisk og elektronisk grænseflade for alle OnRobots End-of-Arm-værktøjer (EoAT) forenkler automatisering drastisk, takket være en enkelt platform beregnet til et bredt udvalg af kollaborative og lette industrielle robotsystemer.

OnRobot A/S annoncerede i dag en ny grænseflade til end-of-arm-værktøjer, som vil forenkle automatisering drastisk og dermed gøre det hurtigere og nemmere for producenter at udnytte det fulde potentiale af kollaborative robotter. Med blot et enkelt system, en enkelt programmerings- og træningsplatform og et enkelt leverandørforhold får producenter nu adgang til et bredt udvalg af værktøjer, komplet robotkompatibilitet og stort set ubegrænsede muligheder inden for kollaborative applikationer. Denne nye One-System løsning øger installationshastigheden, så producenterne sparer tid og penge og hurtigt kan få gavn af automatiseringen.

Samtidig med den nye One-System løsning, som forenkler automatiseringen, fortsætter OnRobot med at forbedre sine end-of-arm-værktøjer, for at leve op til nye markedskrav. RG2- og RG6-griberne er blevet redesignet, så de nu er stærkere, mere følsomme og lettere at montere. Griberne leveres nu også med sikkerhedsafskærmning, der er TÜV-certificeret i kategori 3, PLd-niveau, som standard.  Gecko Grippers puder er blevet optimeret med en maksimal nyttelast på op til 6,5 kg afhængig af materiale.

One-System løsning inkorporerer elektronik i integreret Quick Changer

Den nye og fælles mekaniske og elektroniske grænseflade for alle OnRobots end-of-arm-værktøjer kan bruges sammen med et bredt udvalg af førende kollaborative og lette industrielle robotbrands. En ekstra Dual Quick Changer har de samme nye egenskaber, samtidig med at den giver mulighed for at benytte to værktøjer i en og samme cyklus. Mix og match alt efter applikationsbehov og for at maksimere udnyttelsen af robotten.

"Producenterne stiller stadig højere krav til deres robotapplikationer, og end-of-arm-værktøjer er blevet nøglen til, at de kan optimere deres investeringer," forklarer OnRobots CEO, Enrico Krog Iversen. "Integrationen af vores Quick Changer på tværs af vores aktuelle produktudvalg gør det nemmere end nogensinde at skifte mellem værktøjer og robottyper, hvilket giver en større grad af fleksibilitet, reducerer spildtid og sikrer dermed en mere effektiv produktion og et hurtigere automatiseringsafkast. Det bringer os endnu et skridt tættere på en fælles OnRobot One-System løsning, som gør det nemt, hurtigt og billigt for producenter at bygge kollaborative applikationer, uanset hvilke robotter de vælger."

Fælles platform på tværs af værktøjs- og robotbrands

Med OnRobot Quick Changer – som nu er integreret i alle OnRobots værktøjer – sørger et enkelt kabel nu for en universel grænseflade for værktøjer og kommunikation, så det ikke er nødvendigt at frakoble kabler, når værktøjerne skal udskiftes. Udvidede kommunikationsmuligheder understøtter desuden et bredt udvalg af robotplatforme.

Til Universal Robots:
Til Universal Robots' robotarme leverer OnRobot nu en fælles URCap, som gør det muligt for alle værktøjer at arbejde sammen, selv i et og samme program. Ved brug af eksempelvis Dual Quick Changer kan producenterne bruge en RG2 to-fingergriber sammen med en VG10 vakuumgriber i en og samme cyklus og dermed opnå bedre udnyttelse af en enkelt UR-robot. Takket være den fælles programmeringsløsning kan UR-robotter nu installeres hurtigere end nogensinde.

Feltbusløsning til andre robotbrands:
Alle OnRobot-produkter leveres nu med en fælles kommunikationsplatform, der benytter standard-feltbusprotokoller, hvilket gør det nemt at programmere værktøjerne uanset hvilken robot, der bruges. Med de nye feltbusprotokoller vil producenterne nemt kunne definere softwareværdier og anvende flere funktioner via et standard-ethernetkabel, hvilket understøtter en højere grad af kompleksitet via en enkel plug-and-produce-tilgang, der ikke kræver yderligere kabler. Installationstiden kan reduceres fra 3 timer til 30 minutter, så producenterne kan komme hurtigt i gang med at bruge deres kollaborative applikation.

OnRobot WebLogic for digitalt I/O for alle robottyper:

Den nye OnRobot One-System løsning har en OnRobot WebLogic-grænseflade beregnet til robotter, der tilsluttes via digitalt I/O. Ved hjælp af IP-adressen på OnRobot Compute Box kan producenterne logge på via OnRobot WebClient fra en telefon eller anden netværkstilsluttet enhed for at overvåge robotten eller oprette simple robotprogrammer. Producenterne kan forudindstille værdier og udvikle detaljeret programmeringslogik ved hjælp af feedback-værdierne fra OnRobots gribere og sensorer og dermed sikre en højere grad af kontrol. Dette gør OnRobots værktøjer kompatible med et endnu større udvalg af robotarme, hvilket betyder, at producenterne nemt kan integrere end-of-arm-værktøjer med deres eksisterende udstyr.

De nye produktspecifikationer kan downloades her.


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
On Robot ApS

Teglværksvej 47H
5220 Odense SØ
Danmark
On Robot ApS

Billeder & videoer

Send til en kollega

0.219