23948sdkhjf

Svejserobot hjælper handicappede svejsere

| Medlemsnyhed | Indrykket af Migatronic A/S

AIZ gGmbH er en samfundsnyttig industrivirksomhed i Tyskland, der bl.a. beskæftiger mennesker med fysiske og psykiske handicaps.

For at hjælpe det stigende antal handicappede svejsere i produktionen har AIZ investeret i tre Migatronic CoWelder-svejserobotter: en til TIG-svejsning og to til MIG/MAG-svejsning.

AIZ er en produktions- og servicevirksomhed i Lautlingen i Sydtyskland. Udover at agere som underleverandør til andre virksom­heder, fremstiller virksomheden også forskellige produkter til forbrugere i sit eget brand Albkult. AIZ blev etableret i 2007 og er sammen med to andre samfundsnyttige virksomheder, ZAW og ISBA, en del af institutionen Lebenshilfe Zollernalb, hvis formål er erhvervsmæssig kvalifikation af mennesker med fysiske og psykiske handicaps og indslusning af dem på det almindelige arbejdsmarked.

AIZ har i dag 60 ansatte, hvoraf 40 % har et fysisk eller mentalt handicap. For at give sine handicappede ansatte mulighed for at bidrage til svejseproduktionen, begyndte AIZ at se sig om efter innovative svejseløsninger:

- Vi fremstiller metalkomponenter til en bred vifte af industrier – fra mediko- og møbelindustri til den tyske bilindustri. I vores eget brand Albkult producerer vi fx markiser og udendørs møbler i stål og træ til B2C markedet, fortæller Daniel Gonser, driftsleder hos AIZ.

- De fleste af vores produkter bliver produceret af stål eller består af stålkomponenter, hvilket gør svejsning til en vigtig del af vores produktionsproces. Derfor har vi været på udkig efter nye teknologier, der kan støtte vores handicappede medarbejdere. Vi vil gerne lære dem svejsefaget, så de med tiden også kan bidrage til vores svejseproduktion.

Nye muligheder for handicappede svejsere

I sin søgen efter en svejseløsning, der kunne modernisere produktionen og hjælpe de handicappede medarbejdere, blev AIZ præsenteret for Migatronics CoWelder, som ifølge Daniel Gonser er den førende kollaborative svejserobot på markedet:

- Der er ikke nødvendigvis brug for ekstra dele til CoWelder. Den bliver leveret som en komplet plugin-svejserobot, der er klar til brug lige efter installation. Den er yderst effektiv, og så sikrer den altid ensartede svejsesømme i konstant høj kvalitet, siger han.

AIZ blev imponeret over den kollaborative svejserobots kvaliteter. For et år siden investerede virksomheden i sin første CoWelder med TIG-funktion. For nylig blev der indkøbt yderligere to CoWelder MIG/MAG med synergiske svejseprogrammer, puls-funktion, IAC (Intelligent Arc Control) og IGC (Intelligent Gas Control). CoWelder TIG-robotten bliver hovedsageligt brugt til svejsning af produkter i AIZ’ eget mærke. De to CoWeldere til MIG/MAG-svejsning bliver primært brugt til produktion af metalkomponenter i store serier til andre virksomheder. De tre CoWelder-robotter er således blevet en fast bestanddel af produktionslinjen, og Daniel Gonser glæder sig over, at investeringen giver AIZ’ handicappede svejsere nye muligheder:

- Set fra vores synsvinkel er den største fordel ved CoWelder, at vores handicappede kolleger selv kan betjene robotten. Vi kan nu lære alle vores ansatte at svejse, og det har åbnet døren til fremtidige job i svejseindustrien for mange af dem med handicap. Derfor har de også taget imod deres nye robotkolleger med åbne arme, og de har al mulig grund til at være stolte over, at de kan betjene en så avanceret svejserobot som CoWelder.

En bedre fremtid med automatisering

Jürgen Ganzenmüller, der er salgsansvarlig hos Migatronics tyske datterselskab, er ikke i tvivl om, at CoWelder-svejseløsningen, på grund af dens effektivitet og alsidighed, er perfekt for industrivirksomheder som AIZ:

- CoWelder er nem at bruge og indstille alt efter en given komponents design. Det gør den til den ideelle svejseløsning for AIZ og virksomhedens handicappede medarbejdere. CoWelder er enormt driftssikker og effektiv og passer fint til produktion af både små og store serier. Den kan optimere en virksomheds produktion og er derfor relevant for stort set alle virksomheder med svejseproduktion, siger Jürgen Ganzenmüller.

Medlemsnyhed

Indrykket af
Migatronic A/S

Aggersundvej 33
9690 Fjerritslev
Danmark
Migatronic A/S

Send til en kollega

0.127