23948sdkhjf

Ny proces til pulverlakering fordobler produktionen i UK

| Medlemsnyhed | Indrykket af Lesjöfors A/S

Den britiske Lesjöforsvirksomhed European Springs & Pressings er en af Europas største producenter af køretøjsfjedre til støddæmpere. Ved at investere i en proces til pulverlakering satser virksomheden stort på at udbygge sin markedsledende position.

Den nye proceslinje har ikke blot fordoblet produktiviteten og forbedret kvaliteten, men giver også øget mulighed for efterbehandling af fjedre i et bredere spektrum af størrelser. Investeringen har utvivlsomt stor betydning for virksomhedens fremtid.

Et produktområde i støt vækst

Moderniseringen af procesudstyret er i tråd med Lesjöfors' fokus på at investere i koncernens virksomheder for at effektivisere og øge produktionen. Direktør for European Springs & Pressings Michael Gibbs siger om det store arbejde, virksomheden har lagt i at skabe forbedringer og vækst:

- Vores moderselskab Lesjöfors har gennem flere år investeret massivt i vores Cornwall-baserede virksomheder, hvilket er bevis på, at vores fokuserede teamwork og kontinuerlige effektivitetsforbedringer af produktionsmiljøet har båret frugt. Til trods for, at der er en generel forsigtighed på investeringsområdet i Storbritannien, har vores ejere set potentialet og turdet satse, hvilket har givet umiddelbare resultater i form af en stigning i omsætningen fra 19 til 23 mio. pund på to år.

Øget digitalisering

Den forbedrede pulverlakeringsproces er også blevet suppleret med et nyt touchscreensystem og et digitalt overvågningssystem. Takket være den øgede digitaliseringsgrad er kontrol, effektivitet og produktivitet blevet forbedret i den nye proces.

- Trods den usikkerhed, der hersker på det politiske område, er vores tro på, at vi også i fremtiden kommer til at have produktion her i landet, stærkere end nogensinde, siger Michael Gibbs.

European Springs & Pressings har produktionsanlæg i Cornwall, London og Yorkshire. Alle enheder producerer både specialfremstillede fjedre og prototyper i et omfattende udvalg af materialer. Virksomheden producerer alt fra trækfjedre, drejefjedre, tallerkenfjedre og trykfjedre til trådemner og stansede båndemner.


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Lesjöfors A/S

Ringager 9-11
2605 Brøndby
Danmark
Lesjöfors A/S

Send til en kollega

0.117