23948sdkhjf

Beckhoff tildeles en pris for langvarigt partnerskab

| Medlemsnyhed | Indrykket af Beckhoff Automation ApS

Husky Injection Molding Systems tildeler Beckhoff en EMEA Supplier Award

Langvarige og frugtbare udviklingspartnerskaber er en sjældenhed. Alligevel er det lykkedes den canadiske producent af sprøjtestøbemaskiner Husky Injection Molding Systems og styringsleverandør Beckhoff at opretholde et tillidsfuldt og udviklende samarbejde gennem næsten 20 år. Med tildelingen af EMEA Supplier Award hædres Beckhoff for dette særlige kundeforhold.
Da Husky i 1999 besluttede sig for Beckhoff som styringsleverandør, var den renommerede virksomhed parat til at forlade den slagne vej og i stedet arbejde sammen med en pioner inden for PC-baseret styringsteknologi. Dengang var Beckhoff stadig en relativ ung og lille virksomhed, og Husky's beslutning var derfor ikke uden risiko.

At Husky valgte Beckhoff beroede delvist på gensidig forståelse og tillid, men i særdeleshed på Hans Beckhoff’s filosofi om det banebrydende potentiale i PC Control. Åbenheden i den industrielle PC-platform, som var baseret på Windows-standarder, og den klare adskillelse mellem software og hardware gav Husky helt nye konkurrencefordele. PC-baseret styring med en enkelt industri-PC og TwinCAT som gennemgående softwareplatform erstattede Husky’s etablerede styringskoncept, der var baseret på et stort antal dedikerede controllere og PLC-hardware.

I udviklingsfasen blev det hurtigt tydeligt, at Beckhoff med sit høje innovationsfokus passede perfekt til Husky som teknologileder inden for højtydende sprøjtestøbemaskiner. Husky’s tekniske udfordringer blev vendt til teknologiske forbedringer og udvikling af nye Beckhoff-produkter. Et godt eksempel på det tætte samarbejde mellem Husky og Beckhoff er udvikling af avancerede moduler til temperatursensorer, som kan monteres direkte på sprøjtestøbemaskiner uden specialkabler.

Efter en vellykket prøvefase startede Husky serieproduktion med Beckhoff’s kontrolsystemer og gjorde dem til standard for hele maskinporteføljen. Husky var også en af de første virksomheder, som satsede på den hurtige kommunikationsstandard EtherCAT, der blev lanceret af Beckhoff i 2003. Med EtherCAT blev Husky’s maskiner ikke alene hurtigere, men også mere præcise. Det har øget deres ydeevne og kvalitet, samtidig med at de er blevet mere ressourceeffektive.

Beckhoff er en teknologidrevet virksomhed. Den høje innovationskraft, som har gjort Beckhoff til en global spiller i automationsbranchen, er skabt i tæt samarbejde med kunder og med dyb forståelse for kundernes udfordringer.

Husky har i Beckhoff fundet en leverandør med høj fleksibilitet og et globalt distributionsnetværk, som sikrer korte responstider, hurtig service og support - også i marken. Som ejerledet virksomhed står Beckhoff for pålidelighed uden pludselige strategiændringer, kontinuitet i kundeplejen og korte beslutningsveje ved løsning af tekniske problemer.


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Beckhoff Automation ApS

Birkemose Allé 25
6000 Kolding
Danmark
Beckhoff Automation ApS

Send til en kollega

0.109