23948sdkhjf

Løwener i Stilling søger værkførerassistent

| Medlemsnyhed | Indrykket af Løwener A/S

med administrativt overblik til en nyoprettet stilling.

V. Løwener A/S råder over to moderne værksteder i Glostrup og Stilling v/Skanderborg, hvor vi udøver vores ekspertise i reparation og vedligeholdelse af feje- og entreprenørmaskiner, bl.a. minigravere, komprimerings- og asfaltmateriel.
Vi holder såvel egne som fremmede fabrikater perfekt kørende, opgaverne løses dels på værkstederne og dels hos kunderne. 

Til en nyoprettet stilling søger vi nu en værkførerassistent.

Dine opgaver
Med reference til og i tæt samarbejde med EM servicechefen bliver det din primære opgave at sikre, at papirgangen i relation til værkstedsopgaverne forløber korrekt, effektivt og kundevenligt. Du skal bl.a. holde styr på arbejdsordrer, registrere tidsforbrug, fakturere, oprette serviceopgaver og besvare kunde- og leverandørhenvendelser pr. telefon og e-mail.

Dine faglige kvalifikationer og erfaring
Du har sandsynligvis flere års erfaring med løsning af administrative opgaver i et værkstedsmiljø – gerne inden for entreprenørbranchen eller lignende - f.eks. auto-, lastvogns-, eller landbrugsmaskinebranchen. Du begår dig uproblematisk på dansk og engelsk i skrift og tale, ligesom du er fortrolig med IT. Du har let ved at lære nye systemer, og det er et plus, hvis du har erfaring med NAV-16 systemet.

Sans for administration og samarbejde
Vi lægger stor vægt på, at du har evnen og lysten til at holde perfekt styr på papirarbejdet på et værksted. Det er derfor vigtigt for os, at du er kvalitetsbevidst, struktureret, punktlig og serviceminded. Du tænker og løser opgaver selvstændigt, men du fungerer også godt i teams, da vi har fokus på samarbejde på tværs af organisationen. Du er en positiv og hjælpsom kollega med godt humør og fin situationsfornemmelse.

At arbejde hos Løwener
Vi tilbyder en arbejdsplads i en ambitiøs, velkonsolideret og velrenommeret dansk virksomhed i vækst. Organisationsstrukturen er flad, vejen fra tanke til handling er kort. Vi gennemfører dét, vi har besluttet.

Vi følger princippet ”frihed under ansvar”, og du får mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt.

Læs mere om entreprenør afdelingen HER

Sådan søger du
Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte servicechef Per Hansen, tlf.nr. 4064 3035, eller EM Divisionsdirektør Flemming Mørk, tlf.nr. 4064 3045. Skriftlig ansøgning med CV sendes til specialkonsulent Gurli Andersen på e-mail ga@loewener.dk senest 23.10.2020.
Husk at skrive ”ansøgning værkførerassistent” i emnefeltet.

Tiltrædelse hurtigst muligt, men vi venter selvfølgelig på den rette.

 


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Løwener A/S

Smedeland 2
2600 Glostrup
Danmark
Løwener A/S

Send til en kollega

0.094