23948sdkhjf

Pandemi eller ej - vi tror på fremtiden

| Medlemsnyhed | Indrykket af Carsten Holm A/S

Selvom 2020 vil gå over i historiebøgerne som året, hvor Covid-19 gjorde sit indtog og hvor samfundet lukkede ned for at forhindre yderligere spredning af virussen, så har Carsten Holm A/S indtil videre klaret sig fornuftigt igennem 2020.

Af Karina Davids - kdmarketingsupport.dk

Fokus på sikkerhed og fastholdelse
Fra begyndelsen af pandemien har det været vigtigt for os at sikre vores medarbejdere, kunder og øvrige samarbejdspartnere bedst muligt. Vi har derfor igennem tæt dialog med medarbejderne fundet frem til gode løsninger, så vi har kunnet opretholde en forholdsvis normal hverdag og ikke mindst vores leveringssikkerhed. Vi har eksempelvis indført forskudte arbejdstider og hjemmearbejde, så vi har kunnet fastholde alle vores medarbejdere – endda uden at gøre brug af nogen af hjælpepakkerne, fortæller en tilfreds Ulrik Holm, adm. direktør for Carsten Holm A/S.

Lille tilbagegang i salget
Som så mange andre virksomheder mærker vi også coronaen på vores salg og kan konstatere en lille tilbagegang i omsætningen i forhold til sidste år. På nuværende tidspunkt er der dog kun tale om 5-10 %, så vi skal bestemt ikke klage, fastslår Ulrik Holm og fortæller, at det naturligvis har været en udfordring, at sælgerne i en lang periode ikke har kunnet besøge kunderne, men det forsøger virksomheden at opveje med andre tiltag.

På den positive side har coronaen betydet, at flere kunder nu prioriterer at have en lokal leverandør, der kan levere på trods af pandemi, handelskrig eller andre internationale kriser.

Certificering og procesoptimering med stor effekt
Udover at virksomheden har haft fokus på medarbejdere og samarbejdspartneres ve og vel, er det også lykkedes at fastholde den optimeringsproces, der blev igangsat inden corona-pandemien. Opgraderingen til ISO 9001:2015-certificering, der blev gennemført før sommerferien, har blandt andet betydet større effektivitet. Certificering er en spændende proces, og det har absolut vist sig at være indsatsen værd, konkluderer Ulrik Holm.

Investeringer giver nye muligheder
Sidste års investering i større og mere avancerede maskiner har også vist sig at være en rettidig beslutning, der har givet virksomheden helt nye muligheder. Udover at Carsten Holm A/S nu kan levere pakninger og tætninger med en udvendig diameter på helt op til 1850 mm, kan virksomheden også både fremstille prototyper og tilbyde serieproduktion af forskellige gummi- og plastemner. Det er en udvikling, kunderne har taget rigtigt god imod.

I forhold til prototyperne glæder vi os også over, at både nye og gamle kunder sætter pris på vores høje faglige niveau, der betyder, at vi kan give kunderne god sparring om produktudvikling og specialdesign, tilføjer Ulrik Holm.

Positive forventninger
Selvom året er blevet noget anderledes, end vi havde forventet, ser vi positivt på fremtiden. Vi har tilpasset os situationen, og vores organisation har vist sig at være fleksibel og omstillingsparat, så krisen har ikke påvirket os helt så hårdt som mange andre. Vi har også nye tiltag i støbeskeen, blandt andet øget fokus på procesdigitalisering og investeringer i medarbejderkompetencerne for at ruste os til fremtiden og sikre, at vi hele tiden skaber merværdi for kunderne. Så vi skal nok klare os, og vi glæder os til at fortsætte den positive udvikling, afslutter Ulrik Holm.

 


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Carsten Holm A/S

Kielbergvej 16
5750 Ringe
Danmark
Carsten Holm A/S

Billeder & videoer

Send til en kollega

0.078