23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Rom Gummi lander ordre til verdens største havvindmøllepark

Den vestjyske gummiproducent RG Rom Gummi A/S har netop landet en stor ordre til verdens største havvindmøllepark, Dogger Bank.

RG Rom Gummi skal i første omgang producere tekniske gummiløsninger til 95 vindmøllefundamenter til havvindmølleparkens første fase, Dogger Bank A. Virksomheden skal påmontere neopren på 380 stålelementer, der skal anvendes til fundamenternes såkaldte boatlandings, som er det område på fundamentet hvor skibene lægger til. Neoprenen beskytter stålkonstruktionens svejsninger, som udsættes for en enorm belastning når skibene lægger til. 

Det er et krav, at neoprenen varmvulkaniseres på stålelementerne, da det er den eneste løsning der er holdbar nok, og RG Rom Gummi er blandt de få i verden der kan tilbyde denne løsning in-house i den størrelsesorden og kvalitet det kræver.  RG Rom Gummi har i mere end 10 år produceret lignende gummiløsninger til offshore vindmøller, og har med denne ordre leveret til mere end 3.000 havvindmøllefundamenter fordelt på 51 vindmølleparker.

Dogger Bank er verdens største havvindmøllepark og udvikles i tre faser - Dogger Bank A, B og C - beliggende mellem 130 km og 190 km fra Englands nordøstlige kyst på deres nærmeste punkter. Hver fase har en produktionskapacitet på op til 1,2 GW, og tilsammen får havvindmølleparken en kapacitet på op til 3,6 GW, hvilket er nok til at drive op til 6 millioner husholdninger.

 

RG Rom Gummi A/S er en dansk producerende gummileverandør beliggende i Vestjylland. Virksomheden arbejder idag med stort set alt indenfor teknisk gummi, skum og plast, og har kompetencer indenfor vulkanisering, formstøbning, forædling af halvfabrikata og færdige hyldevarer.

Følg RG Rom Gummi på Linkedin, og se en masse nye spændende cases og projekter fra virksomheden hver uge. 

RG ROM GUMMI
Jupitervej 26-30
7620 Lemvig
Lemvig Kommune
Danmark
CVR nummer: DK76653313
P nummer: 1002497979

Kontaktperson

SY
Søren Ydesen
Marketingansvarlig
+45 9339 4033 sy@romgummi.dk

Send til en kollega

0.048