23948sdkhjf

Prysmian vinder € 630 mio. søkabel ordre i USA

| Medlemsnyhed | Indrykket af Prysmian Group Denmark A/S

Hidtil største søkabelkontrakt i USA

Prysmian Group har sikret sig den hidtil største kabelkontrakt i USA, som er blevet tildelt af Dominion Energy Virginia til et konsortium bestående af Prysmian Group og DEME Group (en førende leder inden for offshore)

Balance of Plant kontrakten inkluderer den komplette pakke fra transport og installation af fundamenter og transformerstationer til udvikling, fremstilling og installation af inter-array og eksportkabler til fremtidens største kommercielle havmøllepark i USA. Det er ligeledes en milepæl for Prysmian Group, da det er første gang, at en kabelproducent underskriver en Balance of Plant kontrakt i havvindindustrien. Den samlede værdi af kontrakten er godt € 1,6 milliarder, hvoraf omkring € 630 millioner relaterer sig til Prysmian.

Den planlagte havmøllepark hedder Coastal Virginia Offshore Wind (CVOW) og vil blive anlagt cirka 43 km ud for kysten af ​​Virginia Beach. Prysmian Group skal levere 560 kilometer 3-leder 220 kV HVAC eksportkabler, med XLPE-isolering og trådsarmering såvel som 320 kilometer 3-leder 66 kV inter-array kabler med XLPE isolering. Eksportkablerne vil blive produceret i Arco Felice (Italien) samt i Pikkala (Finland), mens inter-array-kablerne vil blive fremstillet i Nordenham (Tyskland).

CVOW-projektet forventes afsluttet i 2026 og er afgørende for at hjælpe Commonwealth of Virginia med at nå sit mål om at blive CO2-neutral i 2045. Havmølleparken vil bestå af i alt 176 turbiner i stand til at levere 2,6 GW vedvarende energi til 660.000 husstande årligt.

"Hos Prysmian Group betragter vi USA som centralt for vores vækststrategi. Hertil er Præsident Bidens stærke engagement i udvikling af ​​infrastruktur til understøttelse af energiomstillingen positivt for os. Dominion Energy projektet repræsenterer en yderligere bekræftelse af vores rolle i at hjælpe vores kunder med at nå deres klimamål,” udtaler Valerio Battista, CEO for Prysmian Group.

”DEME Group og Prysmian Group, som begge er førende inden for deres eget felt, samarbejdede om at tilbyde en samlet løsning til projektet. Dominion Energy besluttede at tildele Balance of Plant kontrakten til det fælles konsortium i lyset af den unikke kombination af finansiel styrke, erfaring, ekspertise, flåde- og kabelforsyningskapaciteter, som er uden sidestykke i branchen – og nødvendige for at reducere grænsefladerisici under projektudførelsesfasen af et storskala-projekt,” konkluderede Hakan Ozmen, EVP for Projects hos Prysmian Group

Læs mere om CVOW projektet på dets hjemmeside.

Medlemsnyhed

Indrykket af
Prysmian Group Denmark A/S

Roskildevej 22
2620 Albertslund
Danmark
Prysmian Group Denmark A/S

Billeder & videoer

Send til en kollega

0.094