23948sdkhjf
Del siden
Annonce

RG Rom Gummi lander ordrer til havmølleprojekt i baghaven

RG Rom Gummi har netop landet en ordre til de to danske havmølleparker Vesterhav Nord og Syd, der med en beliggenhed på ca. 23 km fra virksomhedens matrikel, ligger de noget tættere på end hvad de er vant til.

RG Rom Gummi skal varmvulkanisere neopren på de 41 havmøllefundamenters såkaldte boatlandings, som er det område på fundamentet hvor skibe (CTV’er) ligger til, for at fragte servicemandskab til og fra vindmøllen. Gummiet beskytter stålkonstruktionens svejsninger, som udsættes for en enorm belastning når skibene lægger til.

Og voldsomt ser det ud, når en CTV ligger til havmøllen for at overføre servicemandskab. Måden det fungerer på er, at fartøjet ligger til med fronten ind mod havmølle-fundaments boatlanding som typisk består af to store stålrør, hvor der bagved er placeret en stige mellem rørene. For at skabe en sikker mandskabsoverførsel skal der dannes et enormt pres fra fartøjet mod de to rør. Sker dette ikke vil en mandskabsoverførsel ikke være sikkerhedsmæssigt forsvarligt, simpelthen fordi fartøjet vil være for ustabilt pga. bølger.

RG Rom Gummi har siden 2009 produceret og leveret gummiløsninger til mere end 3.100 havmøllefundamenter fordelt på 52 havmølleparker i både europæiske, asiatiske og amerikanske farvande.

- Med vores mange års kendskab til teknisk gummi og varmvulkanisering har vi formået at skabe en perfekt gummiløsning der virkelig egner sig til offshore og vinindustrien. Vi er glade og stolte over igen at blive valgt som en lokal leverandør til endnu en dansk havmøllepark, og så er det lidt sjovt at det her projekt kun ligger et stenkast fra os, siger direktør Jesper Berg Kristensen.

Lidt om havmølleparkerne:
De to havmølleparker vil tilsammen danne 350MW og kan årligt levere strøm til omkring 350.000 danske husstande. Tilsammen dækker i alt et areal på 77km2 og er beliggende 8-10km fra kysten ud for Harboøre.

RG ROM GUMMI
Jupitervej 26-30
7620 Lemvig
Lemvig Kommune
Danmark
CVR nummer: DK76653313
P nummer: 1002497979

Kontaktperson

SY
Søren Ydesen
Marketingansvarlig
+45 9339 4033 sy@romgummi.dk

Send til en kollega

0.047