VTM Summit samler metalindustrien
Når VTM Summit 2023 finder sted den 25.-28. april i Odense Congress Center, så bliver det med summen i alle haller af CNC-maskiner, live in action.
Det gælder både inden for de spåntagende discipliner som boring, drejning, fræsning og slibning, men også pladebearbejdning med fiberlaserskærende maskiner, kantbukkecentre og profilbukkemaskiner.
Ud over de mange kørende maskiner vil der være et flot opbud af udstillere med værktøj, målemaskiner, Cad/Cam, køle/smøremidler, industriel automation, robotteknologi, overfladebehandling og meget mere.
Faktisk kommer udstillerne til VTM Summit 2023 tilsammen til at repræsentere alt det, der kræves i en moderne produktion i den danske metalindustri.
VTM Summit 2023 finder sted d. 25.-28. april 2023. Du kan læse mere om VTM Summit og booke stand her: https://vtm-messe.dk/