23948sdkhjf

Sjørring investerer i nyt logistikcenter

| Medlemsnyhed | Indrykket af Sjørring

Netop nu er skovlproducenten Sjørring i gang med første fase i udvidelsen af virksomhedens logistiksetup, som skal sikre stabil og hurtig levering af attachment-produkter til entreprenørbranchen i hele verden.

I maj 2022 blev den førende skovlproducent til den europæiske entreprenørindustri Sjørring Maskinfabrik A/S solgt til svenske TerraTech Group. Den øgede mængde af attachment-produkter, der, som resultat af salget, nu finder vej gennem Sjørrings produktionsfaciliteter, kræver et større logistiksetup, så Sjørring fortsat kan være i front og tilbyde sine kunder en stabil, hurtig og fleksibel logistikløsning.

- Det er afgørende, at vi har et stabilt og fleksibelt logistiksetup, som er gearet til at servicere den europæiske entreprenørbranche samt andre kontinenter. Branchen er dybt afhængig af, at maskinerne er i drift, for hvis de står stille, taber entreprenørerne penge. Derfor er det vores fornemmeste opgave at levere kvalitetsprodukter til vores kunder på rette tid og rette sted, forklarer Sjørrings administrerende direktør Klaus Kalstrup.

Spedition i en helt ny målestok

I første fase af tilblivelsen af Sjørrings nye logistikcenter anlægger virksomheden en 3.300 m2 stor lagerplads, som tidligere blev brugt til parkering. Pladsen er dimensioneret til op mod 2.500 grave- og læsseskovle. Årligt kommer lagerpladsen til at håndtere op mod 6.000 skovle til omgående distribution til hele verden.

- Logistik og spedition i denne målestok er nyt territorium for Sjørring, men jeg er sikker på, at vi er i stand til at løfte opgaven. Når logistikcentret står færdigt næste år, har vi løftet vores logistiksetup op i en helt ny liga, fortæller Klaus Kalstrup.

Sjørring forventer, at det nye logistikcenter står færdigt i starten af 2023. Logistikcentret er blot én af flere investeringer, som Sjørring har på bedding i virksomhedens bestræbelse på at være i front.


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Sjørring

Sjørringvigvej 4
7700 Thisted
Danmark
Sjørring

Send til en kollega

0.094