23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Markedsinformation: Stålpriserne stiger igen i 1. kvartal 2011...

Skrot, energi-, malmpriser og kursen på dollar vil i den rækkefølge gøre, at priserne igen vil stige i 1. kvartal 2011. Hovedårsagen er, at vi nøjagtig som i starten af 2010 igen vil opleve mangel på skrot...

Ud over stigende priser, som I også kan se i jeres egne skrotafregninger, vil det også betyde længere leveringstider. Dette fordi stålværkerne ikke har villet købe skrot før i sidste øjeblik, hvilket nu koster på både pris og leveringstid.

Kinesiske stålværker, som producerer ca. 50 % af alt det stål, som bliver fremstillet i verden, anvender en relativ lille andel af skrot i deres stålproduktion.
Kineserne har igennem lang tid forsøgt at få en større kontrol (opkøb mv.) med bl.a. malmproducenter rundt om i verden for at sikre sin produktion – uden det store held.

Derfor har de kinesiske stålværker som en form for modtræk besluttet sig for at hæve andelen af skrot i deres stålplade værker. Når de, der producerer 50 % af stålet, pludselig beslutter sig for at hæve skrotandelen med f.eks. 2 %, har det stor effekt.

Rygtet alene har betydet prisstigninger de sidste uger og vil hurtigt kunne give manki. Pointen er, at man ikke kan producere pladeprodukter uden 10-25 % skrot derfor de lidt hysteriske tendenser.

Når skrot er hovedårsagen, vil det altid først ramme ”de lange produkter” (armering, bjælker og stangstål) først. Logikken er, at disse produkter modsat plader primært fremstilles på skrotbaserede stålværker.
De lange produkter er steget i december og får yderligere stigninger i januar - i alt ca. 10 -> 15 %.

Plade og rør forbrugerne kan godt forberede sig på lignende stigninger i januar og februar 2011.
Om vi skal igennem samme stigning som i 1. halvår 2010, er vi meget usikre overfor. (Priserne steg ca. 45 % i 1. halvår 2010).

Forbruget synes ikke stærkt nok, og derfor vil boblen igen kunne springe i 2. kvartal 2011. Fokus skal derfor stadig ligge på omsætningshastighed og mindst mulige lagre.

Konklusion
Gennemse jeres ordrebeholdning for netto behov i 1. kvartal 2011 og sikre jer mate-rialerne, idet prisstigninger i januar og februar er uundgåelige. Vi vil holde jer orienteret om tingenes udvikling i løbet af 1. kvartal både angående pris og leveringstid.

Vi vil også gerne benytte lejligheden til at sige en stor tak for samhandlen i 2010. Vi sætter stor pris på den sparring, som vi har sammen hen over året både i dagligdagen, ved markedsinfo og stålkurser mv.
Vi vil også i 2011 bestræbe os på at være en god og stabil samarbejdspartner.

God jul og godt nytår.

Lemvigh-Müller A/S
Stål & Metal divisionen

Lemvigh-Müller A/S
Stationsalleen
2730 Herlev
Herlev Kommune
Danmark
CVR nummer: DK56973311
P nummer: 1007938663

Send til en kollega

0.063