Forretningsmæssigt mod er vigtigere end nogensinde
Modstandsdygtig.DK-projektet er sat i verden for at hjælpe op mod 600 SMV'er med at blive mere modstandsdygtige over for kriser og uforudsete hændelser. Vi holder snart en konference med oplæg fra bl.a. Juan Farré, direktør for Teknologisk Institut.
Den 27. april afholder Modstandsdygtig.DK konferencen, du ikke må gå glip af.
Under overskriften ”Sådan fremtidssikrer du din virksomhed i krisetider” går vi sammen med en række skarpe oplægsholdere i dybden med, hvad du kan gøre for at sørge for at din virksomhed kommer godt ud på den anden side af energikrise, forsyningsproblemer, krig i Europa, bæredygtighedskrav og andre pludseligt opståede trusler mod jeres forretning.
Manden der åbner ballet d. 27. april, er tidligere CTO hos FORCE Technology og nuværende adm. direktør på Teknologisk Institut, Juan Farré, som vil sætte rammen for dagen og understrege, hvordan det at være modig også er en del af det at blive modstandsdygtig. Krisetider kræver beslutningskraft og det kræver sit mod at tage de nødvendige valg.
Modstandsdygtig.DK klæder dig på til at tage de valg, så de rigtige beslutninger bliver mere tydelige for dig. Deltag i konferencen i Aarhus d. 27. april og bliv inspireret af de førende eksperter i strategisk resiliens - og få mulighed for 2 timers gratis sparring med en af projektets konsulenter til slut i programmet.