Omstillingen til vedvarende energikilder er både vigtig og nødvendig, hvis vi skal nå vores klimamål. Men nøglen til at gøre os uafhængige af russisk gas og løse energikrisen ligger et andet sted. For den grønneste og billigste energi er nu engang den, vi ikke bruger. Tiltag, der sikrer energireduktioner og -effektiviseringer, bør derfor udgøre rygraden i klimakampen og frigørelsen fra Rusland. 

Men det er ikke kun, fordi energieffektivisering i sig selv sænker vores CO2-udledning, at det bør indtage en nøgleposition: Energieffektivisering betyder også, at vi får mere ud af vores øvrige investeringer i f.eks. sol og vind, fordi bedre styring af energien er med til at stabilisere elnettet og sikre, at mindst mulig energi går til spilde.

Kafkask bureaukrati står i vejen
Når det kommer til effektivisering af energien, spiller vores bygninger en helt central rolle. For vores bygningsmasse står for hele 40 procent af vores samlede energiforbrug, og samtidigt ved vi, at 90 procent af de bygninger, der eksisterer i dag, også vil stå om 50 år.

Derfor er det alarmerende, at 70 procent af den kommunale bygningsmasse i Danmark har et dårligt energimærke på D eller lavere. Og at kommunerne, som samlet set er landets største bygningsejer, kun energirenoverer én procent af deres bygninger om året.

Med en investering på 5,4 milliarder kroner – hvilket udgør en fjerdedel af kommunernes anlægsloft – kunne vi rykke os fra vores nuværende scenarie, hvor 7 ud af 10 kommunale bygninger har dårlige energimærkninger, til et markant bedre scenarie, hvor 8 ud af 10 har gode energimærkninger. Det ville ikke kun give grønne tal i CO2-regnskabet, men også udgøre en økonomisk besparelse på 572 millioner kroner om året. Som krymmel på toppen ville det tilmed højne livskvaliteten for de mange mennesker, som hver dag bruger vores skoler, plejehjem, dagtilbud mv. 

Læs mere om hvordan kommunerne og borgerne bliver selvforsynende, og om deres vigtige rolle i energieffektiviseringen af Danmark i blogindlægget her.