23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Den ny maskinforordning medfører ændringer i krav til brugsanvisninger

Maskinsikkerheds Hans Morten Henriksen er indledende projektleder i arbejdsgruppen omkring opdatering til Maskinforordningen af standarden ISO 20607: Maskiners brugsanvisning og vi har allerede nu opdateret vores kurser i brugsanvisninger til at adressere de ændrede krav fra forordningen. I, der arbejder med brugsanvisninger, har flere muligheder for at holde jer opdaterede, både på vores netværksmøder og ved at deltage i vores kurser. Desuden vil vi også løbende skrive om ændringerne her i nyhedsbrevet samt på LinkedIn.

Ændrede krav på vej
Køberne stiller større og større krav om at maskiners brugsanvisninger både er brugbare og opfylder gældende lovkrav, dvs. Maskindirektivet og krav fra relevante standarder, specielt DS/EN ISO 20607 Maskiners brugsanvisning. Desuden er den kommende Maskinforordning vedtaget, hvor der er mulighed for, på visse betingelser, at spare papirversionen. Og forordningen har også andre nye elementer med, som skal opfyldes af jeres brugsanvisninger. Maskinforordningen stiller også væsentligt klarere krav til brugervirksomhederne, når de bygger, bygger om eller importerer maskiner.

Opdatering af ISO 20607: Maskiners brugsanvisning
Hans Morten Henriksen er udpeget af arbejdsgruppen ISO TC 199 wg 5 til at lave en oversigt over hvordan ISO 20607 Maskiners Brugsanvisning skal opdateres, så den kan blive harmoniseret under Maskinforordningen. Målet er, at den er klar før forordningen træder i kraft, så alle ved hvilke krav, der skal følges.
Og når man i arbejdsgruppen alligevel åbner ISO 20607, kan der jo være andre ting, der skal med heri. Hans Mortens erfaring fra wg5´s opdatering af ISO 12100 til Maskinforordningen er, at når man alligevel er i gang, kommer der mange andre ændringer med.

Hans Morten Henriksen fortæller: "Da vi i wg5 lavede ISO 20607, manglede jeg et afsnit om fjernstyring/fjernadgang. Det skal ikke med i den nye udgave, da jeg er blevet indledende projektleder på en kommende ISO-standard for fjernstyring. Og her vil der selvfølgelig blive klare og tydelige krav vedr. brugsanvisningen."

Undervisning og netværksmøder
Vi har opdateret vores 2-dages kursus i brugsanvisninger til at medtage de med den ny Maskinforordning kommende ændringer. Kurset afholdes 14. - 15. november.
Læs mere og tilmeld her
  
Netværksmøde om brugsanvisninger afholdes 12. september og programmet ligger allerede klar. Det er åbent for alle ansatte hos maskinfabrikanter og produktionsvirksomheder, der arbejder med brugsanvisninger at deltage.
Læs mere og tilmeld her

Maskinsikkerhed ApS
Lejrvej 17
3500 Værløse
Furesø Kommune
Danmark
CVR nummer: DK30553675
P nummer: 1013407483

Kontaktperson

Pernille Brøndum
pbr@maskinsikkerhed.dk

Send til en kollega

0.047