23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Ekstern rådgivning tjener 600.000 kr. til avXperten

Virksomheden står foran million-investering i nyt it, og beslutningsprocessen er professionaliseret med Erhvervshus Midtjyllands hjælp.

avXpertens første lager var en bedroller under sengen i Frederik Nielsens byhus.

Her 15 år senere breder virksomhedens lager sig over 3300 kvadratmeter i 10 meters højde, hvor robotter ruller rundt blandt elektronik som ventilatorer, lyskæder og blendere.

Den første byggeklods til virksomheden blev lagt, da Frederik Nielsen og hans bror Nikolaj begyndte at bygge slotte og kirker med deres gamle Lego og ville sætte lys i bygningsværkerne.

Små lamper og kabler blev med besvær fundet i Tyskland, og de besluttede at sælge til andre nørder også.

I dag sørger 40 ansatte og 100 ungarbejdere, som pakker efter skoletid, for, at avXperten ApS sender en million pakker afsted. Om året.

1 procent flere kunder i webshop
Vi er vokset efter bedste evne og har altid forsøgt at gøre det så godt, vi kunne, men en dag fik jeg en interessant opringning fra Erhvervshus Midtjylland”, fortæller Frederik Nielsen. 

Han fik øjnene op for rådgivning udefra og søgte tilskud til at få et kritisk blik på virksomhedens hjemmeside. Og da optimeringen var færdig, købte knap 1 procent flere kunder elektronik i webshoppen.
 
”Det lyder ikke af meget. Men i kroner er det 600.000 kr. mere. Og vi måtte ansætte en ekstra medarbejder til at klare de nye ordrer”, siger Frederik Nielsen.

Med sådan en succes i bagagen har avXperten flere gange siden søgt sparring og tilskud gennem Erhvervshus Midtjylland til ekstern rådgivning. Lige nu gælder det valget af et nyt it-system.

”Det er en meget stor affære for os. Derfor er rådgivning udefra af nogle, der har gjort det før, en fordel, frem for at vi gør det efter bedste evne, sådan som vi altid har gjort”, understreger Frederik Nielsen.

Den private rådgiver har holdt workshops og kortlagt de procedurer, avXperten har, lige fra en kunde køber en vare, til robotter finder den på lageret. Og nogle arbejdsgange er gentænkt.

Frederik Nielsen påpeger, at det har gjort ham og hans bror skarpe på de krav, de skal stille til det nye it-system.

I øjeblikket er de i dialog med forskellige it-udbydere, og planen er at vælge et nyt system i sensommeren og have det installeret i starten af 2024.

”Før vi skriver så stor en check, vil vi være på sikker grund. Processen er blevet bedre af, at vi har haft eksterne rådgivere med. Det sikrer os en bedre løsning, der passer perfekt til vores behov”, fremhæver han.

Book uforpligtende møde
Uanset branche og hvad enten du har brug for sparring om strategi, salg, markedsføring, kapital, eksport, grøn omstilling, digitalisering eller noget helt andet, er vi klar til at hjælpe. 

Det er både gratis og uvildigt - og koster kun din tid. 

Book et møde med Erhvervshus Midtjylland

Erhvervshus Midtjylland
Åbogade 15
8200 Aarhus N
Århus Kommune
Danmark
CVR nummer: DK30089456
P nummer: 1012868401

Kontaktperson

Send til en kollega

0.047