Forebyggelse af produktionsstop hos bioteknologisk virksomhed
Som verdens førende producent af HMO, er Glycom A/S dybt afhængige af en stabil og optimal drift, da et produktionsstop vil være forbundet med store omkostninger. Læs mere om, hvordan G4S i samarbejde med Glycom A/S fik etableret en løsning der resulterede i mere forebyggelse og færre risici.
Gennem en åben og ærlig dialog udarbejdede G4S i samarbejde med Glycom en risikovurdering, for at identificere de mest fremtrædende risici og dermed også de sikkerhedstiltag, der bedst kunne dække virksomhedens behov. Glycom ønskede en sikkerhedsløsning, der kunne give et fuldt visuelt overblik over adgangen til deres produktionsanlæg og dermed reducere risikoen for omkostningsrige produktionsstop.
Mere forebyggelse skaber bedre sikkerhed
Sikkerhedsløsningen byggede på at integrere virksomhedens videoovervågning og adgangskontrol på tværs af alle indgange og porte for at begrænse risikoen for uautoriseret adgang. Derudover installerede G4S et moderne alarmsystem, der kunne slå alarm, såfremt uautoriseret adgang alligevel blev registreret.
Kombinationen af videoovervågning og adgangskontrol gav Glycoms personale mulighed for at overvåge, hvem der var på vej til og fra produktionsanlægget, men også fuld kontrol over, hvem de rent faktisk gav adgang.
Resultatet stod klart. Sikkerhedsløsningen bestående af videoovervågning, alarmsystemer og adgangskontrol fik reduceret Glycoms bekymringer og gav tryghed og kontrol over deres sikkerhed på et helt nyt niveau.