23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Samarbejde med produktions-virksomhed gav (flere) positive resultater

Da det polske firma POLFA-Lublin stødte på problemer med dele af deres koniske kerner, blev Tribologicenteret på Teknologisk Institut kontaktet. Dette resulterede i et samarbejde, hvor en ny belægning gav flere positive resultater for POLFA-Lublins produktionslinje.

POLFA-Lublin har i over 70 år produceret medicinsk engangsudstyr som fx sprøjter, komponenter til blodtransfusion, infusionsapparater samt en lang række emballage- og plastdele til medicinalindustrien.

Men da POLFA-Lublin stod over for et større problem med slippet på nogle af deres koniske kerner, som betød hyppige maskinstop og manuel afformning af de støbte enheder, kontaktede de Tribologicenteret hos Teknologisk Institut - Materialer.

Den rette belægning løste problemet

For at finde frem til den helt rette løsning på problemet analyserede Tribologicenterets eksperter i samarbejde med POLFA-Lublin problemstillingen og undersøgelser viste, at en belægning af kernens spids ville løse problemet med slippet på de koniske kerner. Derfor blev kernens spids belagt med en kromnitridbelæging, også kaldt CrN-SD. CrN-SD er en kromnitrid PVD-belægning, der har en tættere krystalstruktur end en traditionel CrN-belægning, hvilket giver forbedrede slipegenskaber til en lang række plastmaterialer. Derudover tillader CrN-SD-belægningen afformning i et bredere temperaturinterval, hvilket var en positiv faktor for POLFA-Lublin, fordi det gav en mere robust støbeproces. 

Samarbejdet gav (også) reduktion af cyklustid

Samarbejdet mellem POLFA-Lublin og Teknologisk Institut løste ikke kun problemet med de hyppig driftsstop. Det betød også en ekstra bonus på produktionstiden for PULFA-Lublin.

- Vi forventede, at problemet med afformning ville være løst og dermed også vores driftsstop. Men en reduktion af cyklustiden på omkring 26% kom som en meget positiv overraskelse, lyder det fra Paweł Lizinkiewicz, Teknologi- og udviklingschef hos POLFA-Lublin.

En del af produktionslinjen

De positive testresultater har også betydet, at POLFA-Lublin har opgraderet deres produktionslinje, hvilket har haft flere fordele.

- Efter succesfulde teknologiforsøg har vi nu installeret de belagte kerner i produktionslinjen og på nuværende tidspunkt opnår vi en cyklustidsreduktion på 40 %, dvs. mere end tilfredsstillende, fortæller Przemysław Zgierski, Plastspecialist hos POLFA-Lublin og uddyber de positive resultater ved forløbet med Teknologisk Institut:

- Resultatet har givet en forøgelse af vores daglige produktionskapacitet på over 60%. Derudover har vi observeret en lavere tendens til aflejring af smuds på kernerne, hvilket betyder, at kernerne ikke skal renses så ofte, og at vi estimerer en reduktion i materialespild på 5 %. Ved hjæp af CrN-SD-belægningen fra Teknologisk Institut, har vi fået et yderst tilfredsstillende investeringsafkast. 

Et fordelagtigt samarbejde

Spørger man Pawel Lizinkiewicz hersker der heller ingen tvivl om, at samarbejdet med Tribologicenteret hos Teknologisk Institut har været en positiv oplevelse for POLFA-Lublin:

-  De resultater, vi har opnået, har overbevist os om fordelen ved at samarbejde med Tribologicenteret på grund af deres høje pålidelighed og hurtige leveringstider.

Teknologisk Institut - Materialer
Kongsvang Allé 29
8000 Aarhus
Århus Kommune
Danmark
CVR nummer: DK56976116
P nummer: 1003119709

Kontaktperson

Henrik Horup Reitz
Seniorspecialist - Avancerede Overfladebelægninger
+45 72201548 hre@teknologisk.dk

Send til en kollega

0.05