23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Multitaskmaskine med stort potentiale

På Spåntagningsdage kunne de fremmødte se, hvordan OKUMA’s multitaskmaskine kan producere de samme komplekse emner, som en 5-akset maskine kan.

5-akset bearbejdning trækker overskrifter og er forbundet med det ypperste inden for spåntagning. Men faktisk kan OKUMA Multus U3000, der er en ekstrem kraftig multitaskmaskine, udrette det samme. Det demonstrerede Martin Pedersen, applikationstekniker hos Flextek, på Multus-maskinen under Spåntagningsdage.

”Muligheden for at bruge OKUMA-maskinen til 5-akset bearbejdning er oplagt. Multus’en arbejder med samme bevægelser som en 5-akset fræsemaskine, og da Multus’en er en horisontal maskine, er dens konstruktion lig med en bedre spånafgang,” fortalte Martin Pedersen.

De fem akser på Multus’en er: C-aksen med hovedspindelen, X-, Y- og Z-akse samt B-aksen med subspindelen.

Martin Pedersen peger på en lille forskel, når han skal sammenligne de to maskintyper. Hvor den 5-aksede maskine ikke kan færdigproducere emnet i én og samme arbejdsproces, har Multus’en en ekstra intern arbejdsgang – det sker helt automatisk – idet emnet kan overføres til subspindelen, så den spåntagende bearbejdning kan fortsætte.

”Det er vores erfaring, at industrien slet ikke anvender alle de muligheder, en multitaskmaskine er konstrueret til,” fastslog han.

Flextek a/s
Kildeparken 30
8722 Hedensted
Hedensted Kommune
Danmark
CVR nummer: DK17951831
P nummer: 1001396533

Send til en kollega

0.062