23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Danmarks største automatiserede scannerløsning kommer til hi17

Zebicon a/s fremviser hele paletten af måleudstyr, med fokus på automatiseret 3D scanning, når hi-messen finder sted den 3.-5. oktober i Herning.

3D scanning er over en årrække blevet en anerkendt teknologi til opmåling af emner til både udvikling, indkøring og i produktionen.

Der findes 3D scannere til enhver måleopgave, og på hi-messen fremviser målevirksomheden Zebicon hele paletten af måleudstyr. Scanningsspecialisterne fra Billund præsenterer alt fra optisk koordinatmåling og manuel 3D scanning, til to stk. fuldautomatiske scanner-løsninger i form af ATOS ScanBox 4105 og 6130.

Robotter indtager standen

De seneste år har særligt de automatiserede løsninger vakt interesse hos danske produktionsvirksomheder. Det gælder specielt den mindste model, ATOS ScanBox 4105, men også de større modeller, hvor emner på op til 3 m kan fuldscannes og opmåles, er blevet populære.

For første gang på en dansk messe fremvises hi-marks-nyheden ATOS ScanBox 6130, som er den største ScanBox-løsning anvendt i Danmark. Løsningen er optimal til løbende kontrol og inspektion af store emneserier, og de besøgende på messen vil opleve, hvordan et stort uhåndterbart støbegodsemne på kort tid digitaliseres og inspiceres i en automatiseret proces. 

Store forventninger til hi17
Zebicons marketing manager, Katja Ramsing, har store forventninger til hi17: ”Vi oplever, at interessen for måleudstyr går på tværs af industrier, og derfor er hi-messen det ideelle sted for os at præsentere nyheder. Vi har mandet op i år og glæder os meget til at vise de besøgende det allernyeste inden optisk metrologi.”

Mød Zebicon på stand K-8256 i hallen for underleverandører, hvor virksomheden står klar til en snak om mulighederne med 3D scanning og opmåling i egen virksomhed. Udover at demonstrere livescanning på standen, præsenterer Zebicon også deres nye agentur af præcisionsfiksturer fra Witte.

Zebicon A/S
Hedegårdsvej 11
7190 Billund
Billund Kommune
Danmark
CVR nummer: DK26674867
P nummer: 1009187053

Send til en kollega

0.064