23948sdkhjf

Historisk lavt fravær og frafald på Learnmark Tech

| Medlemsnyhed | Indrykket af Learnmark Horsens

En styrket indsats mod fravær og frafald på grundforløb 1 på Learnmark Tech virker.

Otte elever ud af 95 på Learnmark Tech fik diplom på afslutningsdagen for grundforløb 1 (GF1). De havde været til alle timer og havde derfor nul procents fravær i løbet af 20 ugers undervisning. 16 af eleverne havde haft under 1 procents fravær i. Samtidig med det lave fravær er der kun tre elever, der har afbrudt grundforløb 1. Det er et markant fald i forhold til tidligere år, hvor frafaldet har været omkring 10 procent. 

Det er ifølge uddannelsesleder Helene Rossing Pedersen historisk lave tal, som blandt andet skyldes en styrket indsats. 

”Vi har i dette skoleår afsat yderligere ressourcer til blandt andet forældrekontakt, når en elev ikke er mødt om morgenen. Selvom de unge er startet på en ungdomsuddannelse, betyder forældrenes opbakning stadig meget, og vi er glade for, at de har bakket op om, at fx den ekstra lange morgenlur skulle erstattes af undervisning,” siger Helene Rossing Pedersen. 

Hver morgen har skolens mentor ringet eller sms´et til de elever, der ikke var mødt til undervisningen. Var eleverne under 18 år, kontaktede han også til deres forældre. 

STØRRE KLASSEFÆLLESSKAB GIVER MINDRE FRAFALD
Ud over en her og nu-reaktion, når eleverne ikke mødte til undervisningen, har lærerne på Learnmark Tech arbejdet med sammenholdet i både klasser og på tværs af hele GF1-holdet. 

”Vi har i år ændret konceptet på GF1, så det gav bedre mulighed for at skabe et klassefællesskab i vores seks klasser. Eleverne har haft alle deres timer i samme klasse, og de har fx været på hyttetur og haft klassearrangementer. Derudover har vi prioriteret, at eleverne fik mulighed for at mødes på tværs af klasserne i deres valgfag. Det har vi ikke på samme måde kunnet gøre de andre år, hvor undervisningen har været organiseret anderledes,” fortæller uddannelseslederen. 

VENNERNE ER DET BEDSTE VED GRUNDFORLØB 1
Nicole Dürr er en af de grundforløbselever, der har mærket den øgede opmærksomhed på klassefællesskabet. 

”Vi har haft det rigtig godt sammen i min klasse. Vi har hjulpet hinanden, og vi har pjattet. En del af os har også mødtes efter skoletid. Det bedste ved GF1 er alle de venner, jeg har fået - både i min egen klasse og i de andre klasser,” siger Nicole Dürr, som er fortsat på grundforløb 2 på tømreruddannelsen. 

På GF1 har eleverne arbejdet med ni forskellige projekter, hvor de i grupper har arbejdet sammen med klassekammeraterne. Derudover har eleverne skullet vælge to valgfag, som har været sammensat af elever på tværs af klasserne. 

”I projektarbejdet kunne vi godt blive uenige om, hvem der skulle lave hvad, men vi blev alligevel ret hurtigt enige, når vi kom i gang med projektet. Jeg valgte AutoCad og matematik som valgfag, fordi det var en god forberedelse til min tømreruddannelse. Her lærte jeg mange nye elever at kende, selvom en del af undervisningen var individuelt arbejde,” fortæller Nicole Dürr. 

Fakta om fravær på Grundforløb 1 - efteråret 2017
8,5% af eleverne havde 0% fravær
17% af eleverne havde under 1% fravær
Antal elever startede i august 2017: 98
Antal elever afsluttede i januar 2018: 95


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Learnmark Horsens

Learnmark Efteruddannelse
Vejlevej 150
8700 Horsens
Danmark
Learnmark Horsens

Send til en kollega

0.165