23948sdkhjf

Sådan reduceres tidsforbruget for Motion-programmering!

| Medlemsnyhed | Indrykket af Siemens A/S - Industry

Optimering af programmering og idriftsættelse er ofte vigtige parametere for at nedbringe de samlede omkostninger og dermed stå med en stærkere løsning og en styrket konkurrenceevne.

Det vil Siemens gerne hjælpe til med og har derfor bl.a. udviklet en softwareplatform, TIA-portalen, som er intuitiv at arbejde med og kan minimere opstartstiden. Dette, kombineret med, at der tilbydes en række programmeringsblokke og applikationseksempler, bidrager til at reducere tidsforbruget under programmering og opstarten. Det er nogle af disse blokke og biblioteker, som gør en Motion-Programmørs hverdag lettere. Eksempler og biblioteker kan downlodes frit uden merbetaling.

Motion Instruktioner

Med S7-1200 og S7-1500 controllere kan du med stor fordel anvende de integrerede Motion Control-funktioner. De såkaldte ”Teknologi Objekter” agerer bindeled mellem controller og drev, og ”styres” via en række funktionsblokke, der er tilgængelige direkte i TIA-portalens instruktionsbibliotek. Blokkene er standardiseret ifølge PlcOpen Standarden.

Blokkene kan du anvende i samtlige programmeringssprog, hvad enten det er LAD/ FBD/STL eller SCL. Afhængig af controllertypen, fra S7-1200 til S7-1500T, vil der være flere eller færre Motion-kommandoer tilgængelige, hvilke automatisk filtreres i instruktionsbiblioteket i TIA-portalen.

Den integrerede hjælpefunktion, som aktiveres med F1-tasten i TIA-portalen, tilbyder endvidere en fyldestgørende beskrivelse af blokkene med tilhørende eksempler samt fejlbeskrivelser.

Motion Libraries

Ud over de integrerede Motion-instruktioner er der også mulighed for at downloade og anvende en række forskellige motion- biblioteker, som understøtter flere og smarte funktioner:

”LaxisCtrl”

Biblioteket indeholder bl.a. en funktionsblok, hvor alle PlcOpen Motion-instruktioner er samlet i en FB, så du kun skal kalde en blok for at få fuld funktionalitet over Motion Teknologi Objektet.

”LcamHdl”

Funktionsblokke, som via runtimen designer en Jerk-fri Cam jfr. VDI Guideline 2143. Det giver dig mulighed for at opsætte avancerede Cam profiler med fx 7th order polynomial.

”LacycCom”

Såfremt der fra controlleren ønskes acyklisk at læse eller skrive vilkårlige parametre i Sinamics-drevet, kan der med stor fordel anvendes blokke fra dette bibliotek. Der er mulighed for at læse/skrive op til 39 parametre ad gangen. En Resourse Manager sikrer, at de acykliske job udføres uden kollision såfremt flere job eksekveres simultant.

”LdrvSafe”

Langt de fleste Sinamics-drev understøtter PROFIsafe, hvilket betyder, at der fra en failsafe controller kan etableres et ”sikkert” telegram til drevet, hvormed fx SafeTorque- Off (STO) kan aktiveres. Bemærk, at der med anvendelse af disse blokke skal simuleres via PlcSimAdv.

”Drive_Lib_S7_1200_1500”

Dette bibliotek installeres automatisk sammen med TIA-portalen og indeholder primært funktionsblokke, som anvendes i forbindelse med Sinamics-drev, som ikke styres via Teknologi Objekter, men decentralt. Via SINA_POS og SINA_SPEED etableres kommunikation mellem controller og drev. Den primære drevopsætning ligger nu i drevet i stedet for i controlleren.

Motion-programeksempler

Der arbejdes løbende på at skabe gode og relevante applikationseksempler, som kan downloades og anvendes 1:1 eller blot inspirere til, hvordan en given løsning kan realiseres. I skrivende stund er der knap 400 Sinamics applikationseksempler. Vores anbefaling er derfor altid at søge inden opstart af programmering af Motion. Oftest findes brugbare eksempler, som kan bidrage væsentligt til at reducere din programmeringtid.

Vil du vide mere så kontakt produktspecialist Søren Jakobsen Mobil: 2425 7286

Medlemsnyhed

Indrykket af
Siemens A/S - Industry

Borupvang 9
2750 Ballerup
Danmark
Siemens A/S - Industry

Kataloger m.v.

Send til en kollega

0.143