”Fedt at gøre en forskel”

| Medlemsnyhed | Indrykket af Taegutec Scandinavia A/S

Service, service, service og know how er vejen frem for MJ Tooling, hvor man taler med teknikeren, direktøren, økonomichefen og købmanden i én og samme person.

MJ Tooling leverer skærende værktøjer til metalindustrien. Virksomheden har agentur på en lang række fabrikater og kan derfor levere et bredt udvalg af produkter. Manden bag MJ Tooling hedder Mikael Jørgensen. Han er udlært maskinarbejder, og efter at have arbejdet som værktøjsmager i nogle få år, blev han som 23 årig udstationeret for Unimerco i USA, hvor han for alvor startede med at yde rådgivning inden for tekniske processer. Siden har Mikael Jørgensen været selvstændig i otte år og sidst være ansat som salg- & marketingschef. Altid med skærende værktøjer som omdrejningspunkt og 1. oktober i år startede han MJ Tooling. 

Mikael Jørgensen holder meget af det, han laver, og det skyldes en kombination af flere ting.

 ”Min drivkraft er, at jeg synes, det er fedt at gøre en forskel. Jeg holder af opgaver med konkrete tekniske problematikker, og jeg kan lide at handle og hjælpe virksomheder ved at have det rigtige værktøj, der opfylder deres behov, så de gennem optimeringsprocesser kan opnå økonomiske og tidsmæssige besparelser,” siger Mikael Jørgensen.

 Store økonomiske- og tidsmæssige besparelser

”Man kan godt få indtryk af, at det for mange handler om pris og kun pris. Men med god rådgivning, de rigtige værktøjer og leveringssikkerhed, er det muligt at opnå store økonomiske- og tidsmæssige besparelser, og derfor tror jeg på, at det inden for mit fag er vigtigt med god service, teknisk know how og nær kontakt med dem, man handler med, og ikke mindst at man går den ekstra mil, når det er nødvendigt, for at kunden bliver tilfreds, Mit motto er derfor service, service, service og know how, og det ved jeg, at mange virksomheder efterspørger, så derfor tror jeg, at der er plads til min lille forretning.”

God service består blandt andet af hurtig levering, og det sikrer Mikael Jørgensen ved, at hans samarbejdspartnere leverer direkte fra fabrik, så kunden typisk har sit værktøj dagen efter bestilling.

 MJ Tooling holder til i Hellerup, og hovedfokus er derfor virksomheder i metalindustrien på Sjælland, men Mikael Jørgensen har også kunder i Jylland og på Fyn. Flere af kunderne har loyalt fulgt Mikael Jørgensen i mange år.

 ”Udover at yde god service og have et stort know how, er mine styrker, at mit produktsegment rammer 80% af det, man har brug for, og så er jeg effektiv, da jeg kan tage beslutninger og hurtigt føre dem ud i livet. Hos mig er der ikke mange led, man skal igennem. Her taler du med teknikeren, direktøren, økonomichefen, købmanden i en og samme person.”

 Kendt TaeguTec i mange år

MJ Tooling har agentur på en lang række fabrikater, heriblandt TaeguTec, der er blandt de absolut førende indenfor hårdmetal.

 ”Jeg har kendt TaeguTec i mange år, og jeg var ikke i tvivl om, at jeg skulle have deres værktøjer med i min portefølje. Jeg har haft nogle gode dialoger med dem, hvor jeg har mødt stor åbenhed, medmenneskelighed og en stor forståelse for, hvad der er vigtigt for mig, og hvad jeg, som enkeltmandsvirksomhed, går og tumler med.”

 ”Med TaeguTec har jeg et rigtig godt agentur med bundsolide produkter, der passer godt til min forretning, og jeg ser et kæmpe potentiale, da der stadig segmenter, der ikke er opdyrket i nu, og jeg ser det som min opgave at få det flyttet. Har jeg brug for sparring, kan jeg trække på TaeguTec både i Danmark og Sydkorea, og de sørger også for, at værktøjerne er fremme næste dag.”

 Mikael Jørgensen forventer et langvarigt, stabilt og sundt samarbejdet med TaeguTec baseret på fælles mål for begge virksomheder. 


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Taegutec Scandinavia A/S

Omøgade 8, 2.
2100 København Ø
Danmark
Taegutec Scandinavia A/S

Send til en kollega

0.129