Automatisk guidance-system øger udbyttet i landbruget

| Medlemsnyhed | Indrykket af SICK A/S

WGS-guidancesystemet positionerer og styrer landbrugsmaskiner, regulerer deres hastighed og alt i alt optimere udbyttet.

Tidsbesparelse, effektivitetsstigning og aflastning af traktorføreren, når høsten køres hjem - det er alt sammen fordele, som følger med WGS-førerassistentsystemet fra SICK. Det anvendes til detektion og måling af halmskår og skår af andre høstede afgrøder på marken. Takket være den integrerede tracking-funktion leverer systemet præcise informationer om skårenes position og størrelse. Den er integreret i køretøjets styring, og derfor kan man med disse data automatisk positionere og styre landbrugsmaskinen, regulere dens hastighed og alt i alt optimere høstforløbet.


>> "At så er ikke så besværligt som at høste," det kunne allerede Johann Wolfgang von Goethe konstatere. Siden dengang er der ganske vist sket mange forandringer, fordi landbruget er blevet motoriseret og mekaniseret - men alligevel er høsten også i dag en opgave, hvor der er brug for alle hænderne. Løsninger, der øger høstprocessens effektivitet, er derfor som et spirende frø. WGS (Windrow Guidance System) fra SICK er et sådant "teknologisk frø".


Med traktoren på sporet af skåret
Når kornet og andre markafgrøder er høstet, eller når græsset og lignende er slået, samler en roterende høvender de løse afgrøder i skår. For efterfølgende at kunne samle afgrøderne op eller lede dem hen til ballepresseren skal traktoren kunne køre hen over skårene på den mest effektive måde. Mellemrum i skårene, forskellige kurveforløb og skårhøjder - alle disse uregelmæssigheder kan medføre, at de mobile landbrugsmaskiner samler for meget materiale op og blokeres eller ikke bliver fyldt effektivt nok. Resultatet er, at man spilder tid, og at der skal ydes en stor arbejdsindsats for at gøre maskinen driftsklar igen - og det i høsttiden, hvor tiden ofte er knap og vejrforholdene undertiden forudsigelige.


WGS-førerassistentsystemet - den intelligente høstmedhjælper
Indtil nu har føreren af landbrugsmaskinen været nødsaget til at styre køretøjet således, at skår blev samlet op, findelt og transporteret optimalt og presset til runde eller firkantede baller, der kunne lagres, selv om deres volumen og højde var forskellige. Med WGS har han nu en intelligent høstmedhjælper ved sin side. Systemet består af en 2D-LiDAR-sensor (også 2D-laserscanner) TiM351 såvel som et integreret applikationssoftware til registrering af skårene, som viser måleresultaterne direkte på køretøjets automationssystem, men som også kan behandle maskinens styre- og hastighedsinformationer. LiDAR-sensoren monteres på taget af maskinens kabine og scanner jorden foran køretøjet på tværs af kørselsretningen. WGS'et starter med at forarbejde dataene til en jordbundsprofil og beregner så skårets relative position i forhold til køretøjet og følger dens profil. Ved at anvende de data, der modtages om maskinens bevægelse, detekterer systemet skåret, gemmer og tracker positionerne. Ved hjælp af disse informationer og skårets trajektori kan køretøjets styring automatisk styre traktoren hen langs et skår og positionere den optimalt for indsamlingen af materialet. Samtidigt giver beregningen af skårets volumen det nødvendige grundlag for automatisk hastighedskontrol - højere hastighed ved lave skår, lavere hastighed ved højere skår.


Integrationsvenligt systemkoncept
Førerassistentsystemets åbenbare fordel for landbrugsmaskiner og -processer får flere og flere producenter til at integrere systemer som WGS i deres landbrugsmaskiner. Fordelen ved det er, at hele behandlingen af måle- og køretøjsdata foretages direkte i WGS'ets sensor, og en CAN-bus gør måledataene tilgængelige for traktorens eller en mobil høstmaskines automationssystem. Automationssystemet anvender resultaterne uden yderligere computerintensiv behandling direkte på sin egen assistentplatform til tværgående regulering eller hastighedskontrol.


Føreren aflastes markant, og køretøjet udnyttes bedre
WGS'et aflaster føreren enormt - især under lange arbejdsperioder sikrer det et kørselsforløb, hvor føreren stort set ikke bliver træt. Systemet forhindrer tidskrævende og dyre afbrydelser, f.eks. ved grønthøstere og ballepressere, optimerer samtidigt maskinernes udnyttelsesgrad og reducerer dermed arbejdstiden på marken.

Mere information
Tlf. :   +45 4582 6400  |  Email:  sick@sick.dk 
> Online produktkatalog
Tilmeld  - Nyhedsbrev
Følg SICK på Linked-in

Medlemsnyhed

Indrykket af
SICK A/S

Bregnerød 133
3460 Birkerød
Danmark
SICK A/S

Send til en kollega

0.105