23948sdkhjf

Hans Jensen Lubricators har fjernet monotont arbejde

| Medlemsnyhed | Indrykket af BILA A/S

”Ved at kombinere CNC-maskiner med robotceller har vi fået fjernet monotont, manuelt arbejde, og det betyder, at vi nu kan bruge medarbejderne på andre opgaver” - Rasmus Jensen, Adm. Direktør, Hans Jensen Lubricators

Maskinfabrikken Hans Jensen Lubricators (HJL) har eksisteret i mere end 100 år, hvor de har udviklet og produceret cylindersmøresystemer til 2-takts marinediesel og stationære motorer. Med sine godt 90 medarbejdere på fabrikken i Hadsund er der godt gang i den hos den travle leverandør.

HJL har siden 1923 haft for øje at investere i den nyeste teknologi, og senest har de valgt at investere i endnu en BILA RoboPower sammen med en multitaskingmaskine NTX1000 fra DMG MORI af to grunde:

1. Produkterne skal produceres med stor nøjagtighed ned til mindste detalje

2. Frigivelse af mandskab til andre opgaver, mens CNC maskinen og robotcellen kører ubemandet, også efter fyraften.

BILA RoboPower som en pakkeløsning
Den første BILA RoboPower T800 blev købt til at håndtere emner ind og ud af en eksisterende CNC drejebænk, og det gav HJL nogle nye muligheder i produktionen.

Efter succesfuld implementering af den første BILA RoboPower T800 faldt det naturligt, at den næste robot også skulle være en BILA RoboPower. Denne gang blev det en model T850, som blev købt sammen med en DMG MORI multitaskingmaskine NTX1000. Implementeringen af den samlede løsning blev håndteret af DMG MORI.

"Dette er vores anden BILA RoboPower, og begge investeringer har været i tæt samarbejde med vores leverandører. Samarbejdet er gået godt, og robotternes funktion og ydeevne lever helt op til forventningerne" Fortæller bestyrelsesformand Hans Peter Jensen.
 
Medarbejderne har fået andre arbejdsopgaver
Tidligere blev emnerne fremstillet på fire stationer i tre forskellige maskiner, men i dag kan hele processen udføres i et samarbejde mellem robotcellen og multitaskingmaskinen.  

"Ved at kombinere CNC-maskiner med robotceller har vi fået fjernet monotont, manuelt arbejde, og det betyder, at vi nu kan bruge medarbejderne på andre opgaver"  Fortæller adm. direktør Rasmus Jensen.

BILA RoboPower er en meget brugervenlig robotcelle med nem tilgængelighed i form af sin enkle programmering. Operatøren kan til enhver tid omprogrammere cellen, og der er ingen begrænsning på den, da den ikke er låst fast af parametriske modeller. Derudover er det en fleksibel robot, der kan flyttes rundt i produktionen efter behov, og samtidig er sikkerheden høj.

Hurtig implementering
Installationen af robotcellen og multitaskingmaskinen var hurtig fuldført. HJL’s medarbejdere kendte i forvejen BILA RoboPower konceptet, så derfor tog det kun ca. en uge at oplære operatørerne i den nye robotcelle og samarbejdet med multitaskingmaskinen.


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
BILA A/S

Industrivej 18
7900 Nykøbing M
Danmark
BILA A/S

Billeder & videoer

HansJensenLubricators02HansJensenLubricators03HansJensenLubricators04HansJensenLubricators05

Send til en kollega

0.114