Projektleder med stor erfaring fra ”maskinrummet”

| Medlemsnyhed | Indrykket af RIVAL

Flemming Hansen har været projektleder hos RIVAL i godt og vel et år. Hans solide erfaring som maskinarbejder og produktionsteknolog giver et værdifuldt afsæt for samarbejdet med kunderne.

For Flemming giver det stor motivation at være med hele vejen i kundens projekt. Han oplever, at have meget at byde ind med i alle faser. Det ses i kraft af hans erfaringer både som maskinarbejder, produktionsteknolog og konstruktør.

Tæt sparring giver det bedste udgangspunkt
”Mange projekter starter ud med, at vores salgschef Christian Aarup og jeg tager en snak om kundens behov og de produktionstekniske muligheder for at løse dem allerede ved tilbudsgivningen,” siger Flemming. ”Herefter inddrager jeg måske også vores værkfører Glenn for at få hans vurdering af projektet. Det giver et rigtigt godt udgangspunkt for, at vi giver kunden det bedste tilbud, som samtidig sikrer RIVAL en fornuftig økonomi på projektet.”

Større projekter og serieproduktion
Lige nu er Flemming projektleder på en større opgave til en kunde i forsvarsindustrien, hvor RIVAL også er ansvarlig for samling og montage af kundens emner, efter de er bearbejdet. ”Den slags projekter kommer der flere af, og vi er ved at have god erfaring med at hjælpe kunden hele vejen,” siger Flemming. ”Samtidig har jeg også ansvaret for en del projekter, hvor vi serieproducerer et større antal emner på rammeaftaler. Her skal der holdes snor i projektet både internt og i forhold til kunden, så alt leveres som aftalt.”

Bred erfaring giver daglige fordele
Flemming har gennem mange år haft hænderne langt nede i maskinrummet i produktionen som maskinarbejder hos flere maskinfabrikker. Den erfaring han har opbygget her, er meget værdifuld i det daglige samarbejde med både kunder og kolleger i produktionen. ”Når vi eksempelvis står med en ny tegning på et emne, som skal konstrueres for en kunde, ved jeg hurtigt, hvad der skal spørges ind til . Der bliver hurtigt en form for indforståethed med kundens teknikere. Det gør ofte, at vi hurtigt kan få løst eventuelle uklarheder.”

Spændende udvikling på RIVAL
Flemming er rigtig glad for RIVAL som arbejdsplads. Her kalder vi en spade for en spade, og ingen går og bærer nag, selvom vi ikke er enige om alt. Det er meget befriende og behageligt i dagligdagen,” siger Flemming. ”Der er sket meget her det senest år med bl.a. kunder i nye brancher, nye maskiner i produktionen og den tostrengede produktionsstrategi. Det er rigtig spændende at være en del af den udvikling.”


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
RIVAL

Svejstrupvej 23-25
8660 Skanderborg
Danmark
RIVAL

Send til en kollega

0.104